Børnetalsmanden: Naalakkersuisuts kommende Familiepolitik er ustruktureret og uden sammenhæng

Ustruktureret og uden et realistisk sammenhæng med alle familieformer i landet. Det er Børnetalsmanden Aviâja Egede Lynges umiddelbare dom over Naalakkersuisuts Familiepolitik.

- Familiepolitikken fremstår i sin nuværende form ustruktureret og uden et realistisk sammenhæng til alle familieformer i landet, skriver Børnetalsmanden og MIO i et høringssvar til Naalakkersuisuts Familiepolitik.

Velfungerende familier glemmes

En anden ting, som MIO og Børnetalsmanden påpeger i deres svar er, at Naalakkersuisuts kommende Familiepolitik fokuserer på børn og familier, der har sociale problemer, og at det ikke tyder på, at familiepolitikken er for alle familier i Grønland.

- Dette begrunder jeg med at der i politikkens første punkt ses en kategorisering af familierne. 1. Velfungerende familier, som kun benævnes i indledningen af politikken. 2. Familier, der i en kortere eller længere periode har behov for støtte og vejledning. Som det senere fremgår af politikken (pkt. 1.2) kan familier beskrives bredere og fungere meget forskelligt. Familiepolitikken som den er nu, er til for udsatte familier, skriver Børnetalsmanden Aviâja Egede Lynge.

Ud fra Børnetalsmandens og MIO’s høringssvar, så er Naalakkersuisuts handlingsplan mod forældres omsorgssvigt af børn og høringsmaterialet til Naalakkersuisuts Familiepolitik og Inuuneritta III i høring, hvor de tre separate emner er ”ved flere anledninger ”koblet sammen”. Høringsfristen til Naalakkersuisuts Familiepolitik er sat til den 24. januar 2020.

Børnekonventionen

Børnetalsmanden pointerer, at MIO har fået stillet til udsigt, at Familiepolitikken ville indeholde de manglende punkter i forhold til Naalakkersuisuts strategi omkring efterlevelse af samtlige artikler i FN’s Børnekonvention. MIO har de seneste fem år været i omkring 40 forskellige steder i landet, og i forbindelse med rejsene har MIO fundet frem til, at Grønland ikke efterlever i alt 19 artikler i Børnekonventionen.

- Ved gennemlæsning af den Nationale handlingsplan mod forældres omsorgssvigt af børn og høringsmaterialet til Familiepolitikken samt Inuuneritta III, ærgrer det mig at der ikke er taget højde for de 19 artikler i Børnekonventionen, som jeg tidligere har argumenteret for, at Grønland ikke efterlever; og som jeg gennem inddragelse af lokalbefolkning, er nået frem til. Jeg ærgrer mig over, at MIO’s arbejde ikke benyttes i sammenhæng til Familiepolitikken, lyder det i høringssvaret.