Børnetalsmanden: Indsatser virker kun ved reel inddragelse

Man skal lytte til børnene, og man skal lytte ordentligt. Sådan lyder meldingen fra MIO.

For det er børnene, der bedst af alle ved, hvordan det er at være barn. Deres forældre og den videre familie kender familiens livssituation.

Derfor kræver det en ægte inddragelse af børn og voksne, hvis problemerne skal løse bedre end det sker i dag, lyder det fra MIO.

Børnetalsmanden: Systemet passer ikke til familierne

- Inddragelse betyder for eksempel at være opsøgende, nysgerrig og at have ægte interesse i børns og voksnes liv, hverdag og levevilkår. For børn har stor indsigt i deres egen situation og livsvilkår og ved at lytte til børnene får vi direkte adgang til viden om børnenes trivsel. Ad den vej kan vi måske finde løsninger, som viser sig at være mere holdbare og bæredygtige, fordi løsningerne tager udgangspunkt i barnets eget liv, skriver børnetalsmand Aviâja E. Lynge i en pressemeddelelse.

Børnene skal ikke være ‘pynt’

MIO har selv erfaring med netop denne metode, da institutionen bruger den i forbindelse med sine rejserapporter. I den forbindelse er det vigtigt, at børnene inddrages på deres egne præmisser, så de ikke blot deltager symbolsk og bliver 'pynt' i en flot rapport.

Børnetalsmanden: Ikke så kompliceret at vende systemet om

- Vi forsøger at få forståelse for barnets situation og tilpasser os til det enkelte individ; ligesom vi søger at tilpasse os det enkelte barns bosted, hedder det i en artikel, der beskriver MIOs metode.

Borgermøder dur ikke

På samme måde anbefaler MIO, at de sociale myndigheder skal tage udgangspunktet i barnet og familien snarere end i systemet eller indsatser defineret ovenfra - ellers vil nye indsatser ikke lykkedes.

- I MIO holder vi ikke borgermøder, når vi rejser, fordi denne form ikke giver os de svar, vi søger. Vi ønsker en reel dialog og kontakt med børn og voksne, lyder meldingen fra Aviâja E. Lynge.

Bygder er forskellige

I den forbindelse er det også helt afgørende at huske på, at ikke to bosteder er ens. Det viser MIOs erfaring fra besøg i 34 af dem.

- Hvad der er tabu i den ene bygd, kan vise sig at være et offentligt og helt åbent samtaleemne i en anden bygd. Og dét tiltag, der er en god ide i den ene by, kan have ringe eller ingen effekt i en anden.

- Der er med andre ord ikke én model, tilgang eller indsats, man kan bruge i hele landet og så krydse fingre for, at det virker på hele befolkningen, siger Aviâja E. Lynge.

Børnetalsmand går tv-vejen: Nu er det forældrenes tur