Børnetalsmand utilfreds over kommende handlingsplan
Aviâja Egede Lynge stiller sig kritisk over for Naalakkersuisuts handlingsplan for efterlevelsen af FN’s Børnekonvention. Handlingsplan skal være fremadrettet og ikke en rapport om igangværende aktiviteter, mener hun.
Naalakkersuisut barsler med en handlingsplan for efterlevelse af FN’s konvention af barnets rettigheder, der skal gælde fra 2023-2030.
Handlingsplanen er ikke offentliggjort endnu, men børnetalsmand Aviâja Egede Lynge trækker allerede nu hårdt i håndbremsen. Handlingsplanen vil ikke sikre en bedre efterlevelse af konventionen, mener hun.
- Vi har i mange år advokeret for en progressiv handlingsplan, der skal sørge for koordination af børnepolitiske områder, uafhængigt af skiftende regeringer og kommunalbestyrelser. Det kan handlingsplanen ikke i sin nuværende form, siger Aviâja Egede Lynge.
Revurder på ny
Handlingsplanen har været i høring hos organisationer og interessenter frem til den 3. november, men indholdet er ikke imponerende, mener børnetalsmanden. Indholdet beskriver hun som opsummering af eksisterende tiltag, og en mangelfuld plan, der ikke kan stå alene.
- Eksisterende tiltag er blevet beskrevet i handlingsplanen. Vi har igennem flere rejser dokumenteret i alt 19 artikler, som Grønland ikke efterlever. Disse problemområder bliver ikke refereret direkte til i handlingsplanen, så vi ved ikke, hvad inatsisartut, naalakkersuisut, kommuner, bygder, byer, politiet, sundhedsvæsenet, skolen, familier, forældre og det enkelte borger skal gøre for at de 19 artikler bliver efterlevet i landet, siger Aviâja Egede Lynge til Sermitsiaq.AG.
Børnetalsmanden ønsker, at handlingsplanen bliver revurederet, og at der sker mere inddragelse af kommuner og befolkningen, før arbejdet igangsættes. Handlingsplanen skal gælde fra januar 2023.
Vigtigt med handlingsplan
Aviâja Egede Lynge understreger, at en handlingsplan er vigtig, men at planen bør være mere fremadrettet.
- Hvis vi reelt vil ændre noget i samfundet må Naalakkersuisut lave en handlingsplan, der rent faktisk kan være retningsgivende og progressiv og skabe koordination på området i hele landet. Med en ordentlig national handlingsplan kan vi komme væk fra brandslukningsindsatser og finde løsninger, der sikrer en bæredygtig udvikling, siger hun.
- Der er brug for en omfattende revurdering af handlingsplanen inden den tages i brug, og vi stiller selvfølgelig vores viden til rådighed i dette arbejde. Det er i alles interesse at vi får en stærk og solidt forankret handlingsplan, der kan lægge til grund for børne- og ungeområdet de næste år, siger hun.
Departementet for børn, familier og unge oplyser, at den handlingsplan, som børnetalsmanden har reageret på er et udkast. Handlingsplanen skal gennemarbejdes med høringssvar, godkendes af Naalakkersuisut og endeligt vedtaget af Inatsisartut før den træder i kraft.