Børneindsats er udsat for kassetænkning

- Hvis vi holder fast i ønsket om en udvidet PPR-funktion, der tager udgangspunkt i en tidlig indsats og også omfatter små børn uden for skolealderen, så betyder det naturligvis øgede udgifter til en større indsats, skriver Juliane Henningsen i en pressemeddelelse.

Hun mener, Palle Christiansen er helt galt på den, når han mener, specialskoleområdet kan tåle flere besparelser.

- Det er ærgeligt, at en så kompleks en problemstilling bliver reduceret til et spørgsmål om simpel økonomisk kassetænkning. Der er useriøst og må være provokerende for de mange fagfolk og forældre, der dagligt knokler med at få hjælpen ud til de børn der har behov.

Vi må spørge os selv om pengene bliver brugt rigtigt. IA mene at pengene burde gå til målrettet specialpædagogisk undervisning og opkvalificering af lærerne. Men desværre må vi erkende at pengene i dag også går til ukvalificeret undervisning af børn med særlige behov. Det skyldes bl.a. mangel på kvalificerede lærerkræfter med specialviden, mangel på materialer og problemer med at opnå ”stordriftsfordele” i undervisningen af elever med særlige behov.

IA mener, lige som Kanukoka og andre, at man bør tage hele området op til revision. Vi bruger årligt 52 millioner og det er desværre ofte penge ud af vinduet. Vi sætter spørgsmålstegn ved at man skal udlægge den vidtgående specialundervisning til kommunerne lige nu. Der er brug for en landsdækkende indsats og kulegravning af området foretaget af en bred fagkreds, før vi foretager os yderligere på det område. Men at der også i fremtiden skal være specialklasser og specialskoler til elever med handicaps, det kan man ikke komme udenom. Og det koster nu engang penge.
Inuit Ataqatigiit ønsker flere penge til en øget indsats på PPR-området og specialundervisningsområdet som skal løftes i samarbejde med kommunerne.