Børn venner med inspektionsskib

Børn fra børnehjemmet Meeqqat Illuat i Nuuk fik sig en god sejltur med inspektionsskibet Ejnar Mikkelsen.

Besætning og børn fra Meeqqat Illuat på Ejnar Mikkelsens helikoterdæk. Foto: GLK
Offentliggjort

Inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen har siden februar været venskabsskib for børnehjemmet Meeqqat Illuat i Nuuk.

Det betyder at børnehjemmet og skibet laver forskellige arrangementer hvor børnene er i centrum, forrtæller skibets chef Troels Sundwall på Grønlands Kommandos hjemmeside.

Søndag den 20. juni stævnede inpektionssibet ud fra skibshavnen Nuuk med 14 børn og pædagoger ombord. Der blev grillet på dækket og eftermiddagen gik med at spille hokey og Play Station og fisket.

Sidst et sådan arrangement løb af stablen var i forbindelse med fastelavn, hvor alle børnene med pædagoger var til tøndeslagning på skibet.

Powered by Labrador CMS