Annonce
børns vilkår
Børn skammer sig over forældres hashmisbrug
MIO har under deres rundrejse i Qeqqata Kommunia mødt mange børn, der fortalte om forældrenes hashmisbrug, som har tydelige konsekvenser for børnene
Der er et stort problem med brugen af hash i Qeqqata Kommunia. Flere børn og unge lever i familier med misbrug og modtager ikke den hjælp, de har behov for. Der er en udbredt opfattelse af, at hash ikke er skadeligt, og der handles og ryges hash helt åbenlyst. Det konkluderer MIO’s rejserapport fra Qeqqata Kommunia, der blev offentliggjort i sidste måned.
Annonce
Stor alvor
Børnetalsmanden Aviâja Egede Lynge og Børnerettighedsinstitutionen MIO ser med stor alvor på det omfattende hashmisbrug og dets indvirkning på børns opvækstbetingelser, som de har set i Qeqqata Kommunia. De vurderer, at Grønland ikke lever op til FN’s Børnekonvention artikel 33 om beskyttelse mod euforiserende stoffer, hvor børn har ret til at blive beskyttet mod ulovlig brug af narkotika og psykotrope stoffer. Dette er ikke tilfældet i Qeqqata Kommunia.
- Forbruget af hash er stort i såvel by som bygd og for nogle er salg af hash en fast indtægtskilde. Hash er let tilgængeligt, særligt om sommeren, hvor transportmulighederne er flere. Børn helt ned til 1. klasse tager sølvpapir frem og lader som om, de er ved at riste tobak til brug i forbindelse med forberedelse af den hash, der skal ryges. De voksne ryger hash under børns tilstedeværelse. Flere steder blev det fortalt, hvordan folk med abstinenser får en voldelig adfærd overfor børn og øvrige familiemedlemmer og ødelægger ting og udviser truende adfærd. Mange børn skammer sig over, at forældrene ryger hash og flere forældre er flove over problematikken. Alle i bygderne kender hinanden og ved, hvem der bruger og handler med hash, men der er ikke tradition for at underrette, konkluderer rejserapporten.
Konsekvenser
Det var også været meget tydeligt for rejseholdet at se, hvilke konsekvenser hashmisbruget har for børnene fysisk og psykisk. Det gjaldt både i bygderne og i byerne.
- Når børnene har henvendt sig til os, har de fortalt os, at de er utrygge i hjemmet, og at de er bange, at de mangler mad eller mangler nogle at snakke med. Vi har også mødt børn, der fortalte om, at der sker vold, når forældrene begynder at mangle hash og at de gerne vil flytte hjemmefra, fordi de ikke vil bo hos forældrene, siger Aviâja Egede Lynge.
En dreng kom også og fortalte om de massive misbrugsproblematikker i hjemmet, hvor der blev røget hash stort set hver dag, og at han i hjemmet blev udsat for gener fra hashen og for nedgørelse.
- Der var en anden dreng med tre søskende, der ikke havde det godt, fordi forældrene røg hash i hjemmet. Han ønskede hjælp til forældrene, så de kunne holde op med at ryge. Han gik med til, at kommunen snakkede med forældrene. Et andet barn fortalte os, at det har en mor, der ryger hash, og at det oplever sult på grund af manglende mad i hjemmet. Barnet fortalte, at der var mad ved lønudbetaling, men at det resten af tiden var et problem med at få mad. Barnet ønskede, at der blev lavet en underretning og ønskede samtaler med en voksen.
Børn ryger hash
Rejseholdet konstaterede også under deres rundrejse, at børn under konfirmationsalderen ryger hash, ligesom alkohol også er meget udbredt i denne aldersgruppe. Selv børn helt ned til 7 års alderen har prøvet at ryge hash. De fleste henvendelser omkring hashmisbruget handlede dog om børn, som led under forældrenes hashmisbrug.
Læs hele artiklen i Sermitsiaq digitalt via linket herunder: