Børn mangler psykisk hjælp: Den yderste konsekvens er selvmord

Alt for mange børn får ikke den nødvendige hjælp, når de har oplevet traumer eller mistrives.

Det er konklusionen i VIVE’s rapport ”Børn og unges adgang til psykisk hjælp”, som VIVE har udarbejdet efter MIO’s ønske. Rapporten offentliggøres i dag.

Børnerettighedsinstitutionen MIO oplever tit at få henvendelser, hvor børn ikke får den hjælp, som de har ret til. Et eksempel er en ung pige, der har fortalt, at hendes lillesøster har begået selvmord, efter hun forgæves havde ventet på hjælp fra myndighederne efter et seksuelt overgreb.

Mistrivsel blandt børn

På baggrund af henvendelserne har MIO valgt at få undersøgt omfanget af problemet:

- Fra de daglige henvendelser til MIO ved vi, at alt for mange børn og unge i psykisk mistrivsel ikke får den hjælp, de ellers har behov for og ret til. Vi har derfor ønsket at sætte fokus på, hvordan børns reelle adgang til myndighedernes hjælp ser ud, og den dokumentation har vi fået nu, siger Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge i en pressemeddelelse.

Ingen udsigt til lovgivning om psykolog til seksuelt misbrugte børn

En undersøgelse fra 2009 viser, at 15 procent af piger og 25 procent af drenge har mindst to mistrivselsproblemer, som kan være mobning, fysisk afstraffelse, alkoholmisbrug i hjemmet eller seksuelle overgreb.

Fokus på selvmordstanker

Rapporten er udarbejdet på baggrund af 20 fagpersoner fra forvaltninger i kommunen, familiecentre, MISI, der er pædagogisk/psykologisk rådgivningsenhed, politiet, interesseorganisationer og socialstyrelsen.

Oplevelsen er, at rigtig mange børn og unge oplever sorg og kriser, og derfor er der et ønske om indsatser, der kan understøtte børnene og de unges håndtering af kriser og sorg, førend de selv udvikler afledte psykiske udfordringer.

- Derudover er der en efterspørgsel efter flere indsatser specifikt målrettet til selvmordstruede børn og unge, herunder specifikt et tilbud til unge, der har selvmordstanker, så de kan hjælpes og støttes i de situationer, skriver VIVE i rapporten.

Selvmordstruede må vente tre måneder på behandling

Som Sermitsiaq.AG tidligere har skrevet i forskellige sammenhænge, så er en af de største barrierer for den manglende psykiske hjælp, at der er personalemangel. Det gælder blandt andet mangel på sagsbehandlere, mangel på personale i indsatser og manglende kommunikation mellem myndigheder der samarbejder for at støtte børn og unge i mistrivsel ifølge rapporten.

Udvidelse ønskes

På trods af mangel på personale i flere instanser indenfor børne- og ungeområdet, så udtrykker interviewpersonerne et ønske om en udvidelse af de allerede eksisterende instanser, der har fokus på børn og unge.

Tilbud om sorg og krisehåndtering samt tilbud til børn og unge med selvmordstanker er højt på ønskelisten.

- Det kan være alkoholproblemer, vold og især udsættelse for seksuelle overgreb som barn eller ung, der er forbundet med en høj forekomst af selvmordstanker (Larsen m.fl., 2019). Fokus i interviewene var dog på, hvordan de kan hjælpe det barn eller den unge, der står med selvmordstanker, og ikke på det forebyggende arbejde, lyder det i rapporten.

- Der er nødt til at komme en politisk prioritering af hjælpen til børn og unge, der har lidt overlast, nu, udtaler børnetalsmand Aviâja Egede Lynge.

Rapporten er bygget op omkring interviewpersoner. Rapporten bruger også ti forskellige indsatser i Grønland for at afdække barrierer for den psykiske hjælp. Du kan læse hele rapporten HER.