Boring i isstrøm skal mindske usikkerhed om stigning af havet

Forskerne har forberedt boringen siden 2012. Og i år var det endelig så vidt. Det dansk ledede hold har i år boret 900 meter ned i den store isstrøm i Nordøstgrønland.

Det er første gang, at man borer en iskerne ud af en strøm. Hidtil er boringerne foregået længere ind på isen, hvor isen og dermed også lagene er stabile.

Som årringe på et træ har disse tidligere iskerne kunnet fortælle forskerne, hvordan klimaet har forandret sig i hundredetusinder af år bagud i tiden.

Når isstrømmene nu påkalder sig en stigende interesse, så skyldes det, at halvdelen af massetabet fra indlandsisen sker igennem strømmene. Det fortalte professor Dorthe Dahl-Jensen fra Niels Bohr Institutttet ved et foredrag hos Videnskabernes Selskab.

Hun er leder af projektet og derudover en af de mest anerkendte forskere på området overhovedet.

LÆS OGSÅ: Danske forskere skal bore 2,5 kilometer ned i indlandsisen

Dorthe Dahl-Jensen forklarede, at det er vigtigt at forstå, hvad der sker i isstrømmene for at få nogle mere præcise forudsigelser for, hvor meget havet vil stige.

Der er nemlig opstået den paradokse situation, at jo mere forskerne har fundet ud af om klimaforandringerne, desto større er usikkerheden i forudsigelserne for, hvor meget havet vil stige rundt omkring på kloden også blevet.

For Danmarks vedkommende vil havet stige med 60 centimeter, hvis temperaturstigingen holder sig inden for to grader. Men usikkerheden er på 50 centimeter, så stigningen kan blive på alt fra 10 centimeter til 1,10 meter.

At få mindsket denne store usikkerhed er ikke blot noget, der pirrer forskerens faglig stolthed, men er i sagens natur også ganske afgørende for, hvordan man skal tilpasse sig de fremtidige klimaforandringer.

Dorthe Dahl-Jensen regner med, at de vil være noget til bunden af den 2,5 kilometer tykke isstrøm i løbet af 2019. 2020 skal så bruges på de sidste målinger.