Borgmesterlønnen er den rene videnskab

Politikerne er naturligvis drevet af at få mest mulig politisk indflydelse, hvilket borgmesterstolen er den største garanti for.

God årsløn

Med den politiske indflydelse følger også en god årsløn. Det er imidlertid noget af en opgave og et regnestykke at finde frem til, hvad en borgmester tjener.

Indenrigsafdelingen i Departementet for kommuner, Bygder, Yderdistrikter, infrastruktur og Boliger har ikke mulighed for entydigt at oplyse lønnens størrelse, fordi den kan være forskellig fra kommune til kommune. Hver enkelt kommunalbestyrelse opgør selv hvad den månedlige løn til borgmesteren skal være.

Der er ved bekendtgørelse afsat en ramme for, hvad en borgmester maksimalt kan tjene. Det kræver en god regnemaskine og indsigt i forskellige aftaler at nå frem til, hvad årslønnen kan blive.

Otte løndele

Det bedste bud for en borgmesterløn ses her:

• 299.409 kr - § 2, stk 2 *
• 122.319 kr - § 2, stk 3 *
• 20.320 kr - § 5, stk 1*
• 8.301 kr - § 5, stk 2 *
• 130.600 kr – særligt tillæg **
• 174.130 kr – særligt tillæg **
• 12.100 kr – særligt tillæg **
• 129.437 kr - § 2, stk 3 ***

Lægges alle disse beløb sammen, når borgmesterlønnen op på nøjagtigt 896.616 kroner.

Reglerne

Ud fra hvert beløb er angivet en, to eller tre stjerner. De refererer hver især til følgende regler, udstukket af Selvstyret:

1. * Aftale om justering af tjenestemandslønningerne m.v. af 17. Juli 2012
2. ** Selvstyrets bekendtgørelse nr 25 af 30. december 2013
3. *** Aftale om særlige tillæg og rådighedstillæg af 17. juli 2012.

Det har ikke været muligt at få en forklaring på, hvorfor en borgmesterløn består af hele otte løndele, hvilke kaster noget af et røgslør over aflønningen af den vigtigste politiske post i kommunalt regi.

Ud over borgmesteren får 1. viceborgmesteren, udvalgsmedlemmer og menigt kommunalbestyrelsesmedlem hver sin løn.