befolkningstal

Borgmester: Nuuk har stor tiltrækningskraft

Ifølge tal fra Grønlands Statistik er der lidt færre borgere i år i Qeqqata Kommunia end sidste år. Sermitsiaq.AG har spurgt borgmester Hermann Berthelsen, hvad kommunen gør for at holde på borgerne

Borgmester i Qeqqata Kommunia, Hermann Berthelsen (S)
Offentliggjort

I den seneste år har indbyggertallet i Qeqqata Kommunia faldet med 184 borgere, så der pr. 1. januar bor 9.239 borgere i kommunen.

Sermitsiaq.AG har spurgt borgmester Hermann Berthelsen (S), hvad det er der skyldes, at der nu er færre borgere.

Han kommer med begrundede svar, samt planerne for de enkelte byer og bygder i Qeqqata Kommunia.

Læs: Kraftig stigning af borgere i Nuuk

Sisimiut:
- Pisiffik-administrationen, oversætteruddanelsen, og så videre, er blevet flyttet til Nuuk, som vi stadigvæk kan mærke, og er skyld i, at der er færre borgere i kommunen, siger Hermann Berthelsen.

Han fremhæver, at flere håndværkere fra byen flytter til Nuuk.

- Der er massebyggeri i hovedstaden, hvilket tiltrækker håndværkerne, for her kan de tilbyde bedre løn, siger borgmesteren.

Men der er flere planer i Sisimiut.

- Vores plan er at udvikle fiskeriproducenterne, institution for handicappede, boligbyggeri og udvidelse af uddannelsesintitutionen KTI, hvilket vil løfte indbyggertallet, fremhæver Hermann Berthelsen.

Og vejprojektet mellem Sisimiut og Kangerlussuaq vil også gavne området for borgerne og turisme-området, siger han.

Læs: Borgerne bliver færre - borgmester kræver lige vilkår

Maniitsoq:
- Jeg håber på, at flytningen af arbejdspladserne fra Maniitsoq er nu ovre. Men nu er Kanukoka blevet flyttet til byen efter samarbejde med kommunen, siger Hermann Berthelsen.

Fiskerifabrikken er blevet udvidet i Maniitsoq, og har brug for fiskere og personale, informerer borgmesteren.

Læs: Stor optimisme for fremtiden i Nordgrønland

Kangerlussuaq:
Flytningen af NaviAir til Nuuk har påvirket bygden, og Hermann Berthelsen ærger sig også over, at der er planer om at flytte DMI til Nuuk.

- Men når Naalakkersuisut finansierer havnen, vil det være en fremgang til Kangerlussuaq, påpeger borgmesteren i Qeqqata Kommunia.

Hudson Ressources åbner deres mine i år, hvilket vil løfte bygden, siger han.

Læs: Kanukoka: Flyt arbejdspladser til kysten

Kangaamiut:
- Hvis Naalakkersuisut finansierer bygdens havn vil der være mulighed for at få flere borgere i bygden, siger han.

For der vil komme flere muligheder, hvis Kangaamiut får et nyt havn, spår Hermann Berthelsen.

Sarfannguit og Atammik:
- Det går godt for fiskeriet i de to bygder, hvilket kan ses på deres befolkningstal. Indbyggerne bliver ikke færre i de to bygder.

Itilleq og Napasoq:
Hermann Berthelsen ser muligher for fiskeri i de to bygder.

- Der kan komme flere indbyggere i de to bygder, for fiskeriproduktionen kan udvikles. Andre måder for produktionsvirksomheder kan også åbnes, fremhæver borgmesteren.

- Hvis minedriftsplanerne ved Napasoq bliver til virkelighed, vil det gavne hele bygden.

Og når minedriften ved fjorden mellem Kangerlussuaq og Itilleq åbner senere i år, kan det også gavne bygden, siger borgmesteren.

Spred ud på arbejdspladserne
Og til slut bakker Hermann Berthelsen op om Jørgen Wæver Johansen, der forventer, at flere selvstyreejede arbejdspladser bliver spredt ud til byerne.

- Der vil blive mere lighed i hele Grønlands samfund, hvilket kun kan gavne samfundet, lyder det fra Hermann Berthelsen.

Læs: Borgmester genopstiller ikke

Powered by Labrador CMS