Qeqqata Kommunea

Borgmester kræver flere penge

Qeqqata Kommunia og Naalakkersuisut er dialog for at skaffe flere anlægsmidler til den midtgrønlandske kommune

Hermann Berthelsen er stærkt utilfreds med at der kun er afsat 3 millioner kroner i forslaget til finansloven for 2014 til anlægsopgaver i Qeqqata Kommunia
Offentliggjort

Der kommer færre anlægsopgaver i Qeqqata Kommunia i de kommende år, hvis der ikke bliver bevilget flere penge fra selvstyret. Kommunens bevilling til anlægsopgaver forventes at bliver halveret fra 2015 til 2016. Kommunen er derfor i dialog med Naalakkersuisut for at få flere anlægsmidler.

Trængt økonomisk situation i Qeqqata Kommunia har fået kommunen til at iværksætte flere scenarier for besparelser.

- Jeg skal understrege, at der ikke planer for fyringsrunde blandt kommunens ansatte, siger borgmester i Qeqqata Kommunia Hermann Berthelsen fra Siumut til Sermitsiaq.AG.

Kommunen har dog med i sine overvejelser at have færre ansatte og flere elever folkeskolens klasser.

- Vi kan komme i den situation, at vi må overveje, om stillinger skal genbesættes ved naturlig afgang, siger Hermann Berthelsen.

Den økonomiske afmatning i Qeqqata Kommunia kan ses i budgetoverslagsårene. Der bliver afsat 51 millioner kroner til anlægsopgaver i 2014. Bevillingen forventes at blive reduceret til 31 millioner kroner i 2015, og bliver yderligere reduceret til 14 millioner i 2016.

Minedrift
Der er ifølge forslaget til finansloven for 2014 bevilget 3 millioner kroner til anlægsopgaver i Qeqqata Kommunia, som kommunen er stærkt utilfreds med.

- Vi har nu en dialog med Naalakkersuisut og håber på, at der kommer et ændringsforslag til vores fordel inden 2.-behandlingen af forslaget til finansloven, siger Hermann Berthelsen.

Men en merbevilling fra selvstyret er ikke nok til at sætte mere skub i anlægsopgaver i Qeqqata Kommunia.

- Vi har også dialog med Naalakkersuisut om skabe flere arbejdspladser i fiskeindustrien i Maniitsoq og Sisimiut, siger Hermann Berthelsen.

- Der er også to meget spændende råstofprojekter ved Itilleq og Napasoq, der inden for de næste to år kan blive sat i gang. Vi mener derfor, at Naalakkersuisut burde bruge flere kræfter på at sætte ufarlige mineprojekter i gang end at bruge mange ressourcer på projekter med farlige stoffer, siger Hermann Berthelsen.

Kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia holder møde igen den 31. oktober, hvor budgettet for næste år bliver 2.-behandlet.

Powered by Labrador CMS