Borgmester kæmper for atlantlufthavnen i Ilulissat

Siumut-borgmesteren i Avannaata Kommunia er skuffet over udskrivelse af valg til Inatsisartut, som han mener kan gå ud over Ilulissat

- Der bliver nok lufthavnskrig i denne valgkamp, siger borgmester i Avannaata Kommunia, Palle Jerimiassen, Siumut.
Offentliggjort

Borgmester i Avannaata Kommunia, Palle Jerimiassen, Siumut, er både forbavset og skuffet over udskrivelse af valg.

Det skriver Sermitsiaq.

Han havde hele har tiden troet, at arbejdet omkring fiskeriloven, der får en stor betydning for Avannaata kommunia, hvor Grønlands største fiskeri foregår, skulle færdiggøres først, samt planerne omkring byggeriet af atlantlufthavnen i Ilulissat skulle sikres i denne valgperiode.

– Politikerne i Qeqqata Kommunia ønsker fortsat lufthavnen i Kangerlussuaq. Men vi skal huske på, at Kangerlussuaq ligger i en ødemark. Derfor vil vi i denne valgkamp kæmpe for, at drømmen om atlantlufthavnen i Ilulissat ikke brister, siger han.

Han ærgrer sig også over, at den nuværende koalition mellem Siumut, Inuit Ataqatigiit og Partii Naleraq, ikke holder valgperioden ud i denne omgang.

Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS