Borgmester Ane Hansen: Porten til Nordgrønland bliver svigtet

Det er udelukkende på grund af en forkert partifarve, at Aasiaat ikke får en atlantlufthavn, mener IA-borgmester i Aasiaat, Ane Hansen

Offentliggjort

- Vi er hele tiden blevet forbigået med hensyn til planerne om byggeri af atlantlufthavne. Og det er på trods af, at det ellers er samfundsøkonomisk mest rentabelt at bygge en ny lufthavn her i byen. Grunden til, at vi ikke får en ny lufthavn skyldes, at vi har den forkerte partifarve i Aasiaat.

Det siger borgmester i Kommune Qeqertalik, Ane Hansen (IA) til avisen Sermitsiaq.

Afvist af tidligere Naalakkersuisut

Mittarfeqarfiit’s lufthavn i Aasiaat, der har en landingsbane på 799 meter, holder i år 25 års jubilæum. Dengang blev lufthavnen bygget af et Islandsk selskab, som tilbød, at de samtidigt kunne forlænge banen til 1200 meter, forudsat der i landskassen blev afsat midler på omkring 49 millioner. Men dette ønske blev ikke imødekommet af de daværende Naalakkersuisut.

Kommunalbestyrelsen i den daværende Aasiaat Kommunia og det Islandske selskab udarbejdede dengang en såkaldt hvidbog, der er en dybdegående rapport, der havde til formål at oplyse om myndighederne for en forlængelse af lufthavnen.

Aasiaat i stedet for Ilulissat

Dengang blev der i rapporten konkluderet, at der var mulighed for forlængelse af landingsbanen med op til 3000 meter til omkring 600 millioner kroner. Derudover var det påvist, at der ligeledes var mulighed og gode betingelser for anlæggelse af en ny havneanlæg, der skulel være tilknyttet en ny atlantlufthavn.

Derfor blev det allerede dengang påvist, at omkostningerne for byggeri af en ny atlantlufthavn samt en ny havn, ville være langt lavere, hvis byggeriet var placeret i Aasiaat i stedet for Ilulissat, mener Ane Hansen.

Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS