Mistænkeligt køretøj

Bombealarm i indre København

Politiet har evakueret et område i København K efter fund et mistænkeligt køretøj i et parkeringshus

Politiet har evakueret et område i København K efter fund et mistænkeligt køretøj i et parkeringshus
Offentliggjort

Et mistænkeligt køretøj er tirsdag formiddag dansk tid blevet fundet i et parkeringshus på Landgreven i København K, oplyser Københavns Politi.

Politiet frygter, at der er tale om en bilbombe, og er derfor massivt til stede.

Et større område omkring Store Kongensgade og Borgergade er blevet afspærret.

- Vi har sat det helt store i værk og evakueret de personer, som vi umiddelbart skønner, kan være i fare, siger vicepolitikommissær Hans Sinding fra Københavns Politi til Ritzau.

Han kan dog ikke bekræfte, om beboere i området er blevet evakueret.

Det var privatperson, der kort efter klokken 9.30 alarmerede politi om den mistænkelige personbil. Der hænger tilsyneladende ledninger eller rør ud af bilen.

- Og vores kolleger vurderer så efterfølgende, at det er så mistænkeligt, at vi er nødt til at reagere, siger Hans Sinding.

Forsvarets bomberyddere og robotten "Rulle-Marie" er ankommet til stedet.

Powered by Labrador CMS