Boligsagen: Opkøb, andelsforeninger og ønske-flytninger er en del af exit-strategi

Hovedstadskommunen arbejder på højtryk for at rydde op og omstrukturere sin forvaltning på boligområdet.

I denne uge har kommunalbestyrelsen således givet grønt lys til, at kommunens byudviklingsselskab NCD skrottes i forbindelse med, at kommunen skal ud og finde finansiering til en række anlægsprojekter i Nuuk.

Men også den såkaldte boligsag har været på programmet. På kommunens hjemmeside kommer borgmester Charlotte Ludvigsen (IA) med lidt flere detaljer om kommunens arbejde med at sikre fremtiden for de hundredvis af lejere, der er involveret i sagen.

- Lad mig understrege, at der ikke er nogle af disse lejekontrakter der udløber de i de kommende år, men at vi allerede nu tager det yderst alvorligt, at sikre planer der skaber fremtidssikring om disse hjem.

Exit-strategi behandlet på lukket punkt

- Vi skal have en plan, der rækker meget længere end kommunalvalg og politiske vinde. Det er den eneste måde at skabe tryghed for borgerne på, skriver borgmesteren.

Ifølge Sermitsiaq.AG's oplysninger blev planen for mulige exit-strategier behandlet under et lukket punkt på et ekstraordinært møde i kommunalbestyrelsen tirsdag.

Ifølge borgmesteren bakker hele kommunalbestyrelsen op om de foreløbige planer. Sermitsiaq.AG har spurgt kommunen, om det er muligt for offentligheden at få indblik i, hvad de konkrete planer består i, men det er ikke muligt.

Borgmesteren skriver dog, at strategierne skal sikre, at ingen af boligerne skal fraflyttes, uden at borgeren selv ønsker det.

Opkøb i spil - købsoptioner for 790 millioner kroner

- Vi arbejder derfor med flere forskellige scenarier. Vi kan ikke forudsige fremtiden præcist, men vi kan lave prognoser og forskellige fleksible planer, der giver de bedste løsninger i forskellige fremtidsscenarier.

- Derfor arbejder vi både med kommunalt opkøb, oprettelse af andelsforeninger, ønskeflytninger og selvfølgelig stabile finansieringsmodeller, skriver Charlotte Ludvigsen.

Ifølge en forvaltningsrevision har kommunen lejet i alt 384 boliger fra private selskaber og videreudlejet dem til borgere.

Boligerne er fordelt på 12 erhvervslejekontrakter, og hvis kommunen vil købe boligerne, er der såkaldte købsoptioner i kontrakterne som kommunen kan udnytte. Ifølge revisorens opgørelse er købsoptionerne på i alt 790 millioner kroner.

Beløbet skal dog reguleres med nogle aftalte procentsatser, hvor beløbet må ventes at blive højere, lyder vurderingen fra revisoren.

Tabellen her viser købsoptionerne - i de aftaler er optionen dog udløbet, hvorfor kommunen må forhandle med udlejeren, hvis kommunen vil købe boligerne:

Hele konstruktionen med kommunens fremleje-model er blevet underkendt af Kommunernes Tilsynsråd, der blandt andet har sat spørgsmålstegn ved, hvad kommunen vil gøre, når lejekontrakterne med de private selskaber udløber.

Offentlige lån skal gennemgås

Det samme spørgsmål stilles i en forvaltningsrevision, som kommunen har fået Deloitte til at lave. Her skriver revisor:

- Det anbefales, at kommunen snarest muligt udarbejder en plan for, hvordan et boligbehov ved eventuel ophør af lejemålet ved lejeaftalens udløb tænkes håndteret.

Som det fremgår af ovenstående tabel, har kommunen også ydet offentlige rente- og afdragsfrie lån for 131 millioner kroner til de byggerier, som investorerne lejer ud til kommunen.

Kommunen har tidligere meldt ud, at den nu er ved at gennemgå alle lånene, da de formentlig ikke lever op til reglerne, og derfor skal betales tilbage.