Boligrenovering: Lad betonen stå

Forskning afslører et stort renoveringspotentiale i de boligblokke, der ifølge Selvstyrets sektorplaner ellers står til at skulle rives ned. Indenfor ingeniørbranchen spørger man: Hvorfor rive hele betonkonstruktioner ned, når man kan beholde dem?

De senere år har flere byer vinket farvel til betonblokkene, der blev bygget i 60’erne. Her er det hedengangne Blok P i Nuuk, der blev revet ned i 2012.

Ifølge Selvstyrets sektorplaner fra 2016 skal adskillige boligblokke, der blev opført i 60erne og 70erne, jævnes med jorden.

At der er stærkt behov for at sanere et omfattende antal boliger i Grønland er ikke længere nogen nyhed. Nyt er imidlertid den kendsgerning, at selve betonkonstruktionerne, der udgør den væsentligste del af boligblokkene, ikke behøver at fejle noget trods ydre forfald, skriver avisen AG.

Hvis betonkonstruktionerne bliver genanvendt, vil der være både tid, penge og ressourcer at spare, mener to ingeniører og en arkitekt med mange års speciale i arktisk byggeri.

Skinnet bedrager

Et hurtigt blik på de slidte facader og forsømte trappeopgange giver ikke ligefrem anledning til at protestere mod nedrivning.

Men tager man et sagkyndigt kig ind bag facaden, viser det sig, at der måske alligevel er grund til indsigelser. Undersøgelser af boligblokke i Sisimiut viser nemlig, at de væsentlige dele af betonkonstruktionen i de ellers slidte boligblokke stadig er i god stand og derfor langt fra behøver at blive betragtet som noget, der har udtjent sine dage.

- Jeg synes, at det er chokerende, at man river bygninger ned som faktisk ikke fejler noget - hvor betonen ikke fejler noget. Fra mit perspektiv er det bare spild af materialer, siger Emilie Bjørneboe, der er civilingeniør hos Rambøll Grønland og har skrevet speciale om betonkonstruktioner i ældre grønlandske boligblokke. Hun står bag undersøgelserne i Sisimiut, der er foretaget med henblik på renovering.

Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS