Siorarsiorfik

Boligprojekt svarer til byggeri af 30-40 Storebæltsbroer samtidig

Siorarsiorfik-projektet svarer til at bygge 30-40 Storebæltsbroer i Danmark på samme tid, siger professor i offentlige-private partnerskaber, der advarer Grønland mod at gældsætte sig til langt over skorstenen.

asii Chemnitz Narup, borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq.
Asii Chemnitz Narup ses her under præsentationen af Siorarsiorfik-projektet, som i omfang er det absolut største byggeri i Grønlands historie.
Offentliggjort

Professor i OPP-samarbejder, Ole Helby Petersen er bekymret for, at det store Siorarsiorfik-projekt vil gældsætte landet i mange år frem. Han undrer sig over, at man er villig til at låne så mange penge set i forhold til landets samlede bruttonationalprodukt (BNP).

Er det realistisk?

– Er det overhovedet realistisk, at man sætter så stort et projekt i gang i Grønland? Hvad er der af interesser hos dem, der gerne vil låne Grønland penge, og dem der gerne vil hjælpe med processen versus hvad ender de grønlandske skatteydere med at skulle betale, og hvor stort et projekt er det for kommunen og selvstyret?, spørger professoren og fastslår:

Læs også: Kim Kielsen: Nuuk må gerne vokse – under ansvar

- Det er i mine øjne et voldsomt stort projekt i forhold til Grønlands samlede BNP. Det her projekt er ud fra alt, hvad jeg hører, langt fra på skinner. Det må betegnes som meget usikkert, om det nogensinde vil kunne realiseres, og ikke mindst om det overhovedet er samfundsmæssigt klogt at realisere. Jeg mener heller ikke, at man kan gennemføre så stort et projekt uden at involvere selvstyret. Tager man Metrobyggeriet i København, så er der indgået aftaler mellem de to kommuner; København og Frederiksberg og staten om byggeriet. Og til sammenligning så koster metroen 20-30 milliarder kroner, der skal sættes i forhold til Danmarks samlede BNP på næsten 2.000 milliarder kroner. I Nuuk vil man lave et OPP-projekt til 5 milliarder, og Grønland har et samlet BNP på 14 milliarder kroner. Det er altså et projekt, der har en størrelse, der kan vælte Grønlands samlede økonomi, fordi man gældsætter sig til langt op over skorstenen.

Læs også: Kielsen om Nuuk-projekt: Et luftkastel

Ole Helby Petersen anskueliggør investeringen på en anden måde:

30-40 Storebæltsbroer på én gang

- Omregnet til danske forhold, så ville Siorarsiorfik-projektet svare til, at man gik i gang med at bygge 30-40 Storebæltsbroer på samme tid. Det er et projekt uden sammenligning i Danmark eller Europa for den sags skyld. Derfor bør politikerne også gøre sig helt klart, at de løber en betydelig risiko på de grønlandske skatteyderes vegne, siger Ole Helby Petersen.

Læs også: Tunnel skal forbinde ny bydel med Nuuk

Læs hele artiklen i den digitale udgave af avisen Sermitsiaq via linket herunder:

Powered by Labrador CMS