Bliver dygtige børn gode mennesker?

Der kommer til at ske ændringer i folkeskolerne. Det har Naalakkersuisuts varslet. Og derfor er Inatsisartuts uddannelsesudvalg ved at indhente viden om, hvordan skolesystemet kan ændres.

Læs også: Sermersooqs skoler klarer sig bedst

Ønsket er blandt andet at opnå bedre faglige resultater ved afgangsprøverne, sikre god trivsel, udvikle lærernes faglige miljøer og komme de sociale problemer til livs.

Dannelse eller uddannelse
Men i udvalget kan der spores en vis bekymring for, at det vil gå ud over børnenes dannelse, hvis lærerne fokuserer for meget på, at eleverne skal blive gode til test og prøver.

Læs også: D-kandidat: Gode afgangsprøver fra folkeskolen skal belønnes

Det fremgår at et oplæg, som departementet for uddannelse har sendt til folketingets undervisningsudvalg forud for et planlagt møde.

- Det ønskede formål med folkeskolen synes i stigende grad at vægte elevernes færdigheder fremfor elevernes dannelse. En stor del af den grønlandske debat fokuserer ligeledes på elevernes færdigheder fremfor dannelse. Er det den rigtige vej at gå? Folkeskolen skal selvsagt lære eleverne at læse og regne, men har folkeskolen ikke også et ansvar for at forme eleverne, således at eleverne udvikler sig til at kunne begå sig aktivt i samfundet, herunder med en forståelse for (fx) de demokratiske principper og værdier? lyder et spørgsmål i oplægget.

Hvem har ansvar for madpakken?
Udvalget vil også gerne vide, hvordan man I Danmark fordeler ansvaret for børneopdragelse og hermed læringsparathed mellem forældre og skole.

I Kommuneqarfik Sermersooq har man set, hvordan myndighederne i stigende omfang overtager forældrerollen, når de voksne ikke magter opgaver i forbindelse med eksempelvis lønningsdag, hvor børnene kan blive passet på kommunens institutioner.

Læs også: Forældre slipper for ansvar i flere byer

- I hvor høj grad, er det folkeskolens ansvar at deltage i arbejdet med at sikre elevernes læringsparathed? Og hvornår overskrider folkeskolen grænsen for, hvad der er forældrenes og skolens opgave? er et af de spørgsmål, som udvalget gerne vil drøfte med de danske politikere.

Må politikere benytte friskolen?
Udvalget spørger også ind til, hvordan man i Danmark forholder sig til problematikken ved friskoler kontra politikernes opbakning til folkeskoler.

Læs også: Nivi Olsen kræver betydelig forbedring af læreruddannelsen

Der har i Danmark været en del debat om, hvorvidt de folkevalgte kan tillade sig at sende deres egne børn til dyre privatskoler, samtidig med at de vedtager fx nedskæringer på skolerne og opnormerer elevtallet i folkeskolens klasser.