Trikiner

Bjørnekød uegnet som grillmad

Kødet må ikke være rødt, når det spises. Trikiner er meget modstandsdygtige.

Grønlands Ernæringsråd fastslår, at kød skal koges.
Offentliggjort

Kød fra en isbjørn skal altid være kogt helt igennem, inden det serveres som del af et måltid. Det fremgår tydeligt at en anbefaling fra Grønlands Ernæringsråd.

- Selvom kødet er undersøgt for indhold af trikiner og godkendt til menneskeføde, bør det altid gennemkoges, inden det spises, står der i pjecen fra Ernæringsrådet.

Toppolitiker alvorligt syg af trikiner

Det er sælgeren af kødet, der skal sende en prøve til undersøgelse for at sikre, at kødet ikke indeholder de små ring-orme, der kaldes trikiner. Men når kødet tilberedes, skal man også tage visse forholdsregler.

- Gennemkogt kød skal være mindst 75 grader i midten, fremfører ledende dyrlæge Erling Hartmann Hansen, som har skrevet anbefalingerne for Ernæringsrådet.

En lang kogeproces, der medfører, at kødet får en gråbrun farve.

Inuili: Ikke trikiner i vores kød

Det er nemlig kun kød med højt indhold af trikiner, der skal kasseres. Kød med lavt indhold kan slippe igennem kontrollen med påbud om, at være nedfrosset ved minus 20 grader i mindst 45 dage.

- Men, fremgår det af pjecen, selv om kødet har været frosset i mindst 45 dage, kan der fortsat være levedygtige muskeltrikiner i kødet, da den arktiske muskeltrikin er meget modstandsdygtig mod kulde.

Har man spiste kød med trikiner, vil man et par uger efter lide af blandt andet kvalme og mavekrampe. Senere får man svedeture, høj feber og muskelsmerter.

Toppolitikere kan være forgiftede

Powered by Labrador CMS