Birna Bjránsdóttir
Birna fik slag med knytnæve
En tysk retsmediciner har rekonstrueret mishandlingen af den islandske pige mens hun sad på bagsædet af den røde Kia.
Birna Brjánsdóttir er blevet ramt af flere slag i ansigtet. Det forklarede den tilkaldet tyske retsmediciner Urs Wiesbrock, skriver mbl.is.
Den 20-årige kvinde er blevet ramt af slag på næsen, på højre øje og i højre side af ansigtet.
Desuden er der kvælningsmærker på halsen.
Wiesbrock vurderer, at slagene er udført med knytnæve, da et slagvåben vil efterlade mere tydelige aftryk.
Sad på bagsædet
Retsmedicineren har efterfølgende sammeholdt hendes skader med de blodspor, der er fundet i bilen.
På den baggrund konkluderer han, at Birna har siddet i højre side på bagsædet og hendes overfaldsmand har vendt sig rundt fra førersædet og har slået med venstre hånd.
Blodstænk på bilens tag er opstået, når gerningsmanden har trukket armen tilbage for at udføre det næste slag.
Trods den omfattende mishandling var Birna Brjánsdóttir i live, da hun blev smidt i havet.