Billigere øl og vin i Danmark

Mens afgiften på øl og vin i Grønland er skyhøj, vælger man i Danmark at sænke afgiften, selv om gennemsnitsforbruget af alkohol i Danmark er større end i Grønland.

Offentliggjort

Det er regeringen og Dansk Folkeparti, der i forbindelse med finanslovsforhandlingerne har besluttet, at øl- og vinafgiften skal sænkes.

Samlet set bliver øl-afgiften sænket med 70 millioner kroner i 2019, mens beløbet vil stige til 85 millioner kroner i 2022.

Vin-afgiften sænkes med 25 millioner kroner i 2019 og lidt mere i årene efter.

Skal bremse grænsehandel

Selv om danskerne har et højt øl- og vinforbrug, så har politikerne valgt at sænke afgifterne for at komme grænsehandelen til livs, fremgår det af et Ritzau-telegram.

Powered by Labrador CMS