servicekontrakter
Billetter kan købes fra i dag
Der er netop indgået aftale om servicekontrakter og tillægsaftale.
Nu er aftalen om serviekontrakter faldet endelig på plads, og Air Greenland genoptager billetsalg fra dags dato.
- Jeg er utrolig glad for, at de sidste brikker nu er faldet endelig på plads, så der kan blive skabt den fornødne ro om trafiksituationen i de kommende år generelt og ikke mindst om den nærtstående juletrafik specifikt, skriver Naalakkersuisoq for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger Martha Lund Olsen i en orientering til pressen.
Læs også: Ingen regler for udbud
Det drejer sig om servicekontrakten ofor trafikopgaver i henholdsvis distrikterne Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq og Tasiilaq. Samt Ittoqqortoormiit helikopterforbindelse til Nerlerit Inaat og fastvinget betjening af Nordgrønland.
Departementet og Air Greenland har forhandlet sig frem til en aftal, som begge er indstillet på at underskrive og der er dermed afslag på vej til tilbudsgivere, der ikke har fået tildelt trafikopgaver, oplyser departementet og tilføjer, at de ligeledes er indgået tillægsaftaler.
Læs også: Aluu ved ikke hvorfor de blev skrottet
Prisfald på helekopterbilletter
- Jeg er endvidere glad for at de første tillægsaftaler nu er faldet på plads, således at der i Sydgrønland nu vil blive udbudt yderligere helikopterkapacitet i vinterperioden. Særligt trafiksituationen i Nanortalik vil med tillægsaftalerne møde et betragteligt serviceløft, og Disko Line har oplyst mig om, at de allerede i starten af denne uge vil udbyde billetter til den ekstra helikopterkapacitet, ligesom der vil blive indsat yderligere skibskapacitet særligt allokeret til Nanortalik. Ligeledes vil der allerede i denne uge ske nedsættelse af helikopterbilletpriserne på ruten Qaqortoq-Narsarsuaq samt på alle helikopterpriser i Disko-regionen, skriver Martha Lund Olsen.
Læs også: Naalakkersuisoq: Vi har fundet den billigste løsning
Hun forventer, at de sidste aftaler lukkes indenfor den nærmeste fremtid.
- De sidste tillægsaftaler forventes at falde på plads indenfor de nærmeste dage og uger, hvormed der tillige vil blive orienteret om et system for indlogering og forplejning og tabte billetter ved forsinkelser. De endelige aftaler herom er ved at falde på plads, meddeler Naalakkersuisoq for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger.