Qaqortoq
Billeder: Røde Kors-dag markeret i Qaqortoq
Der var aktiviteter i den sydgrønlandske by i søndags i forbindelse med Røde Kors' 150-års jubilæum
Også i Qaqortoq er det internationale Røde Kors' 150-års jubilæum blevet markeret.
Det skete søndag i forsamlingshuset.
Læs: Røde Kors inviterer til kaffemik i Nuuk
Der var konkurrence om, hvem der kunne lave den bedste kage, hvorefter kagerne kunne købes. Vinderne fik gavekort til Brugseni og Pisiffik, og det var bagerne fra Brugseni og Pisiffik, der bedømte de bedste kager, skriver formand for Kalaallit Røde Korsiat i Qaqortoq, Grethe G. Nielsen.
Foreningen QaaSusa hjalp til i caféen, der var modeshow, auktion, maling i ansigtet, hårfletning, ligesom der kunne købes ting og sager fra Kalaallit Røde Korsiat-genbrugsbutikken, som eleverne fra Campus Kujalleq stod for.
- Der kom mange mennesker i det gode vejr, oplyser Grethe G. Nielsen.
Se billeder under denne tekst