dobbeltkoncert

Billeder: Nanook tog Tasiilaq med storm

Både bandet og de mange koncertgæster i den østgrønlandske by jubler efter en dobbeltkoncert med Nanook

Nanook på scenen i Tasiilaq Patrick M. AbrahamsenTo aftener i træk lagde Tasiilaq for tredje gang lokaler til tonerne fra Nanook Patrick M. Abrahamsen Patrick M. Abrahamsen
Offentliggjort

To aftener i træk lagde Tasiilaq for tredje gang lokaler til tonerne fra Nanook.

Det populære band tog ikke overraskende scenen i Tasiilaqs sportshal med storm. Over 420 koncertgæster troppede op til både gamle, nye og endnu ikke udkomne numre fra Nanook. Til koncerten var der sponseret 300 cd'er, som efter koncerten blev signeret af Nanook-medlemmerne.

Det blev en stor succes for børnene og for Nanook selv.

- Dette var den bedste oplevelse til dags dato i Tasiilaq. Det er tredje gang, vi får æren af at spille for vores fans her i Tasiilaq, og vi er hver gang taknemmelige for, hvor henrykte de er for vores musik. Vi håber på snart at kunne komme tilbage igen, lyder det fra Nanook.

Fredag spillede Nanook på det populære internationale spillested ’Pakhuset’, hvor godt 200 publikummer fik en fantastisk musikoplevelse.

- Pakhuset er altid et fedt sted at spille, da det har noget særligt over sig med The Wall of Fame og nærheden af publikum. Det var bare fedt, lyder det fra Nanook.

Arrangørerne takker alle de sponsorer, der medvirkede til virkeliggørelsen af Nanooks besøg i Tasiilaq. Koncerterne foregik henholdsvis torsdag en 12. september og fredag den 13. september.

Powered by Labrador CMS