Billeder: Minder om 2008-valget i Ilulissat
Kun en minimal stigning adskilte klokken 13.00 stemmeprocenten ved kommunalvalget i 2008 og i dag
Der er ikke mange undskyldninger for ikke at tage til valgstedet i Ilulissats kulturhus Sermermiut, da vejret er helt forårsagtigt og vindstille.
Klokken 13.00 var stemmeprocenten 18,21 procent mod 18,00 procent ved kommunalvalget i april 2008.
Ved valgåbningen klokken 09.00 var der flere plakater end ved Inatsisartut-valget for tre uger siden.
- Tilstrømningen til valgstedet har ikke været overvældende. Til Inatsisartut-valget var tilstrømningen af vælgerne mere kontinuerlig, fortæller valgleder Karen Mina Lundblad.
- Det kan godt være, at valget er for tæt på påsken. Det kan også godt være, at folk er på påskeferie, men det er svært at vurdere, siger hun videre.
Karen Mina Lundblad mener også, at folk måske er blevet trætte af valgampen, der har kørt i næsten to måneder.