Billeder: Klassekamp mellem 250 elever om at få flest point
18 klasser fra tre skoler i Sisimiut gav den gas og så var der dømt klassekamp om at få flest point
Fredag blev der afholdt Summer Games på Teknikimik Ilinniarfik i Sisimiut. Den foregik ved KTI-skolen. Der var kamp til stregen om at få flest point.
Tre skoler kæmpede om at få flest point: GUX-Sisimiut, Bygge- og anlægsskolen og Råstofskolen. Alle lærerne fra tre skoler hjalp til på alle poster.
Forskellige aktiviteter
Der var 9 aktivitetsposter og der var varieret aktiviteter både til fysikken og hjernen. Lige fra høvdingebold, biathlon til minestryger og hvor man bygger lego, ved at kommunikere med hinanden.
Højt humør
Sportsdagen var arrangeret af GUX-Sisimiut, og den foregik fra klokken 09.00 til klokken 14.00. Klassen, som fik flest point, blev udråbt som vinder klokken 14.30 efter kampråb-konkurrencen.
Vinderne af kampråb-konkurrencen var tømrerlærlingene, 2.C tog andenpladsen og 3.A tog tredjepladsen.
En af koordinatorerne for sportsdagen Anne Houmøller fortæller, om hvordan dagen har været:
- Dagen blev bedre og bedre og elevernes humør blev bare bedre og bedre i løbet af dagen. Den var på toppen til slutningen af aktiviteterne.
2.X vandt
Gymnasieklassen 2.X fik flest point og endte på førstepladsen. Tømrerlærlingene kom ind på andenpladsen, mens 2.B tog tredjepladsen.