pilluaritsi
Billeder: Her er årets arbejdsplads i Grønland
Årets arbejdsmiljøpris er blevet uddelt
Plejehjemmet Angerlarsimaffik Neriusaaq i Maniitsoq har fået årets arbejdsmiljøpris. Et godt arbejdsmiljø er blevet udviklet i tæt samarbejde med personalet. Udskiftningerne i personalet, der tidligere var et problem, er skiftet ud med en stabil medarbejderstab.
Modtageren af arbejdsmiljøprisen er fundet gennem anbefalinger fra ansatte på forskellige arbejdspladser. Ansatte har udfyldt spørgeskema, der blev brugt som beslutningsgrundlag.
Formanden for Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd, Ivalo Egede, overrakte prisen til lederen af Angerlarsimaffik Neriusaaq ved en sammenkomst tirsdag, og medlem af Naalakkersuisut for arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard fra Siumut overværede overrækkelsen.
- Personalet er blevet bedre til at støtte hinanden, og de er blevet meget mere loyale over for arbejdspladsen. Hvis en medarbejder har personlige problemer, er der mulighed for at tale med lederen eller en af kollegerne.Hvis en medarbejder har behov for enten en familiebehandling eller en anden individuel behandling, er der mulighed for at tage behandlingen. Medarbejderen mister ikke sin løn under behandlingen, skriver Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd i begrundelsen for Angerlarsimaffik Neriusaaqs udpegning som modtager af årets arbejdsmiljøpris 2013.
- Før i tiden var der stor udskiftning af medarbejdere i Angerlarsimaffik Neriusaaq. Det er noget, der gælder for de rigtigt mange plejehjem og alderdomshjem. Men her er der blevet sat fokus på at forbedre arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, og den stor omsætning af medarbejdere er blevet standset. Medarbejdernes forslag til projekter tages alvorligt, og alle de tiltag, der er beskrevet her, udgør tilsammen, hvad der skal til for at skabe en god arbejdsplads, skriver arbejdsmiljørådet.