KL

DK

lille revolution

Billeder: Grønlændere opfandt den mobile spæklampe

Allerede de første mennesker i Arktis kendte til kunsten at fyre med spæk, men de kendte ikke til transportable spæklamper

Spæklampe af fedtsten: Stor spæklampe af fedtsten fundet på bopladsen Itinnera i Nuuk-fjorden. Lampen er 30 centimeter i diameter. Den hører til blandt de første mobile spæklamper i Arktis, som er 4.000 år gamle
Rekonstruktion af 3.500 år gammel grønlandsk spæklampe: I et forsøg på at rekonstruere Saqqaq-kulturens spæklamper i Sagnlandet Lejre viste det sig, at økser er meget velegnede til at formgive lamperne med. Arbejdet efterlader store mængder fedtstensstøv. Lignende støv er fundet i udgravninger ved fedtstensforekomster i Vestgrønland. Det tyder på, at Saqqaq-folket brød fedtsten, mener forskere fra Nationalmuseet
De ældste mobile spæklamper i Arktis: Et udvalg af Saqqaq-folkets spæklamper i sandsten og fedtsten. De er de ældste mobile spæklamper i Arktis. Lamperne er mellem 4 og 20 centimeter i diameter. De små skiver med hul i midten tolkes som vægeholdere
Rekonstruktion af 3.500 år gammel grønlandsk spæklampe: I et forsøg på at rekonstruere Saqqaq-kulturens spæklamper i Sagnlandet Lejre viste det sig, at økser er meget velegnede til at formgive lamperne med. Arbejdet efterlader store mængder fedtstensstøv. Lignende støv er fundet i udgravninger ved fedtstensforekomster i Vestgrønland. Det tyder på, at Saqqaq-folket brød fedtsten, mener forskere fra Nationalmuseet NationalmuseetDe ældste mobile spæklamper i Arktis: Et udvalg af Saqqaq-folkets spæklamper i sandsten og fedtsten. De er de ældste mobile spæklamper i Arktis. Lamperne er mellem 4 og 20 centimeter i diameter. De små skiver med hul i midten tolkes som vægeholdere NationalmuseetSpæklampe af fedtsten: Stor spæklampe af fedtsten fundet på bopladsen Itinnera i Nuuk-fjorden. Lampen er 30 centimeter i diameter. Den hører til blandt de første mobile spæklamper i Arktis, som er 4.000 år gamle NationalmuseetRekonstruktion af 3.500 år gammel grønlandsk spæklampe: I et forsøg på at rekonstruere Saqqaq-kulturens spæklamper i Sagnlandet Lejre viste det sig, at økser er meget velegnede til at formgive lamperne med. Arbejdet efterlader store mængder fedtstensstøv. Lignende støv er fundet i udgravninger ved fedtstensforekomster i Vestgrønland. Det tyder på, at Saqqaq-folket brød fedtsten, mener forskere fra Nationalmuseet NationalmuseetDe ældste mobile spæklamper i Arktis: Et udvalg af Saqqaq-folkets spæklamper i sandsten og fedtsten. De er de ældste mobile spæklamper i Arktis. Lamperne er mellem 4 og 20 centimeter i diameter. De små skiver med hul i midten tolkes som vægeholdere NationalmuseetSpæklampe af fedtsten: Stor spæklampe af fedtsten fundet på bopladsen Itinnera i Nuuk-fjorden. Lampen er 30 centimeter i diameter. Den hører til blandt de første mobile spæklamper i Arktis, som er 4.000 år gamle NationalmuseetRekonstruktion af 3.500 år gammel grønlandsk spæklampe: I et forsøg på at rekonstruere Saqqaq-kulturens spæklamper i Sagnlandet Lejre viste det sig, at økser er meget velegnede til at formgive lamperne med. Arbejdet efterlader store mængder fedtstensstøv. Lignende støv er fundet i udgravninger ved fedtstensforekomster i Vestgrønland. Det tyder på, at Saqqaq-folket brød fedtsten, mener forskere fra Nationalmuseet Nationalmuseet
Redaktionen
Offentliggjort

I Arktis var det Saqqaq-folket i Grønland, som for 4.000 år siden opfandt den transportable spæklampe, der gjorde livet i de lange vinternætter lidt lettere.

- Det svarer til at have opfundet stearinlyset, siger forskningsprofessor på Nationalmuseet i Danmark Bjarne Grønnow om spæklampen, som grønlandske stenalder-eskimoer introducerede i det arktiske område for 4.000 år siden.

Sammen med to forskerkollegaer fra Nationalmuseet, Ulla Odgaard og Martin Appelt, slår han fast, at det var Saqqaq-folket, som i det arktiske område opfandt spæklampen. Det skete mere præcist 1900 år f.Kr. i Vestgrønland, og i de følgende århundreder spredte opfindelsen sig fra Grønland til resten af Arktis.

- Mennesker kan ikke gå i hi, og de kan ikke klare en arktisk vinter i total mørke. Det var derfor en afgørende forudsætning for at overleve, at mennesker i Arktis kunne skaffe sig lys og varme, uddyber Bjarne Grønnow i en pressemeddelelse.

Læs: Ny forskning: Her er vores genetiske historie

Allerede de første mennesker i Arktis kendte til kunsten at fyre med spæk, men de kendte ikke til transportable spæklamper. De havde åbne ildsteder inde i deres boliger, hvor de brugte drivtræ og spæk som brændsel eller satte en stor sten med en hulning i overfladen som en faststående spæklampe midt i boligen.

En lille revolution
Udover at opvarme boligen i de lange vinternætter gav det brændende spæk lys til livsvigtige arbejdsopgaver som at reparere dragter og vedligeholde fangstredskaber. Og så har spæk endnu en fordel: Hvis man har styr på forbrændingsprocessen, oser det ikke nær så meget som brænde.

Det var Saqqaq-folket, som efter næsten 500 år i Grønland fandt på at gøre lyset transportabelt, og det var derfor ifølge Bjarne Grønnow en lille revolution inden for pyro-teknologien i Arktis.

- De små, runde spæklamper af fedtsten, som man opfandt i Vestgrønland, gjorde det muligt at flytte lyset rundt i boligen og tage det med udenfor, ligesom spæklampen nemt kunne medbringes på lange rejser, forklarer Bjarne Grønnow i pressemeddelelsen.

Se billeder under denne tekst

galleri indland samfund
Powered by Labrador CMS