Børnenes dag
Billeder: Frisk frugt til alle børn
Børnenes Dag søndag var en halvkold en af slagsen i Narsaq, men det tog ikke glæden fra børn og deres forældre
I år var der ingen optog af børn gennem Narsaq, som der ellers plejer at være på Børnenes Dag 1. juni, og brandkorpset lagde heller ikke op til det traditionelle skumbad.
Men bortset fra dette, var resten nogenlunde som det plejer at være.
Unge mennesker fra ungdomsklubbens orkester startede med at underholde, og det var ret 'spektakulært'. Bagefter kom de erfarne herrer Amôraq Egede og Benjamin Kielsen til med liflig grønlandsk musik, så ørevokset kunne komme ind i de vante folder igen.
Der var hoppeborg, moon-cars, ansigtsmaling og andre former for underholdning, og så var der både løbe- og sjippe-konkurrencer.
Læs: MIO: Tillykke til alle børn
Se også billeder: Børns rettigheder markeres i syd
Der blev serveret frisk og sund frugt til alle børnene, mens forældrene kunne købe kaffe og lagkage til sig selv - samt balloner til deres unger.
Tanja Geisler, der var hyret som én-dags klovn, gik rundt og hyggede med børnene, bortset fra de helt små, hvor mange blev meget bange for hende.
Efter nogle timer ebbede arrangementet langsomt ud, og folk gik hjem i varmen med en god oplevelse rigere.
Se to billeder under denne tekst