Annonce
Ilulissat
Bilist stukket af efter uheld
En lygtepæl skal skiftes ud i Ilulissat, efter at bilist kørte ind i den nytårsmorgen
En bil kørte ind i en lygtepæl i Ilulissat nytårsmorgen, men der skete heldigvis ingen personskade ved ulykken. Men bilen fik en stor bule på motorhjelmen, og lygtepælen skal skiftes ud.
Annonce
Det er stadig uvist, om det var en spritbilist, der var kørt galt tidlig nytårsmorgen på Illumiut Aqqutaa.
- Bilen var forladt, da vi nåede frem. Men det er ser ikke ud til, at der skulle være sket personskade, siger politibetjent Peter Kristoffersen fra politiet i Ilulissat til Sermitsiaq.AG.
Bilisten har dog haft så meget fart på, at lygtepælen, der er lavet af metal, var bøjet og skal skiftes ud.
Politiet er i gang med efterforskningen af sagen og er på udkig efter føreren af bilen nytårsmorgen.