Beslutning truffet: Grønland skal tilmelde sig Paris-aftalen

Note: Efter udgivelse af artiklen fremkom Naalakkersuisut med en pressemeddelelse om hvad der skal ske efter beslutningen. Denne er indarbejdet som faktaboks til artiklen.

At spørgsmålet om hvorvidt landet skal tiltræde Paris-aftalen kan få politikerne op i det røde felt, blev dokumenteret i den flere timer lange debat om, hvorvidt Grønland er parat til at meddele FN at landet er parat til at tage del i aftalen.

I begyndelsen var partiet Naleraq medinitiativtager til processen og var med til at tage sagen op i Inatsisartut. Men nu under debatten tog partiet meget kraftig afstand fra arbejdet for tilslutningen til Paris-aftalen.

Dette mens Siumut nu er tilfreds med konsekvensanalyser samt juridiske vurderinger. Partiet har nemlig lige fra starten gjort krav på en grundig arbejdsproces, hvor hvert sten skulle vendes og ses efter i sømmene for mulige økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser for samfundet og borgerne.

Formanden for Frednings- og Miljøudvalget samt Siumuts klimapolitiske ordfører, Mala Høy Kúko understreger at partiet nu har fået svar på alle de tvivlspørgsmål som partiet har siddet inde med og at partiet nu fuldt ud er indstillet på at landet tilslutter sig aftalen.

Skrækscenarier uden ende

Partiet Naleraq kom med en lang række skrækscenarier om hvor store omkostninger en tilslutning til aftalen kan få for det grønlandske samfund:

- Hvem skal betale for at trawlere skal til at udskifte deres motorer? Hvordan skal jollefiskerne skabe plads til store og tunge batterier i deres i forvejen meget små både? Spørger Naleraq blandt andet.

Naleraq tøvede heller ikke med at nævne specifikke erhvervsområder og fremhæver at de store detailkæder, Brugsen og Pisiffik, trafikselskaberne Royal Arctic Line og Kalaallit Airports samt andre virksomheder skulle være imod landets tilslutning til aftalen. Ifølge Naleraq skulle de nævnte virksomheder have varslet dyrere leveomkostninger, hvis landet tilslutter sig aftalen.

Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø, Kalistat Lund (IA) understreger, at alle de skrækscenarier ikke har noget på sig. Han uddyber, at det er Grønland selv, der skal udarbejde sit bidrag efter landets formåen. Han påpeger også, at der ikke er noget på de mange skrækscenarier, som Naleraq fremhæver:

- Det forhold, at vi som land forpligtiger os til Paris-aftalen, tvinger os ikke til bestemte handlinger eller omkostninger. Den kommer ikke til at tvinge os til at udskifte vores udstyr. Men som bekendt bliver al udstyr med tiden gammel og skal skiftes ud og i den forbindelse kan ejerne selv beslutte om de vil omstille sig til grønnere udstyr, understreger Kalistat Lund.

Netop Kalistat Lunds løfter om medinddragelse fik dog Naleraq til at falde til ro, og det endte med at Naleraq, trods flere timers ordkløveri, alligevel var med til at tilslutte sig forslaget.

NDC´en skal udarbejdes i tæt dialog med parlamentet

Enhver land der deltager i Paris-aftalen har pligt til at udarbejde landets NDC (Nationally Determined Contributions). Det betyder at de deltagende lande skal opstille, planlægge og overvåge sine egne tiltag mod global opvarmning.

Landene kan dog ikke tvinges til at opstille bestemte mål inden for bestemte tidsfrister, men hvert mål skal overgå tidligere satte mål.

Nu efter tirsdagens afgørende behandling i Inatsisartut, skal Grønland nu gøre sig klar til at tilslutte sig aftalen.

I den forbindelse lover Naalakkersuisoq Kalistat Lund, at alle parter skal involveres i Grønlands udarbejdelse af sin NDC.