Benzinkort-misbrug: 91 betalinger på 9 måneder

Naalakkersuisoq Doris J. Jensens benzinkort blev anvendt 91 gange fra 1. januar 2017 til 1. oktober.

Offentliggjort

Revisionsrapporten fra Deloitte, der har forsøgt at afdække misbruget af Doris J. Jensens benzinkort, afslører et meget stort benzinforbrug.

Ingen begrænsninger

Statsautoriserede revisor Bo Colbe fra Deloitte skriver i rapporten, at der ikke er fastsat forbrugsmæssige begrænsninger på optankningskortet.

- De 91 optankninger fordeler sig med 43 tankninger hos Trolle, 47 gange hos Orsiivik og 1 gang i Ilulissat, hvor en lejet bil er optanket og betalt med Eurocard.

Høj frekvens

- Optankningsfrekvensen udgør gennemsnitligt cirka 10 gange per måned, hvor februar udgør minimum med fem gange og august udgør maksimum med 19 gange, skriver Bo Colbe og fortsætter:

- Det er vanskeligt at definere et ”normalforbrug”, men det realiserede forbrug indikerer dog et betydeligt antal kørte kilometer, skriver Bo Colbe, der samtidig bemærker, at der ikke er fastsat nogen begrænsninger for brugen af kortet, ”hvorfor brugen af optankningskortet ikke i sig selv kan siges at være i strid med gældende regler”.

Kun til påfyldning af tjenestebil

I rapporten, der blev afleveret til departementschef Lone N. Møller den 18. november 2017, fastslår dog samtidig:

- Det tilknyttede optankningskort kan anvendes til optankning af bilen. Uagtet at det ikke fremgår eksplicit af et konkret regelsæt må det antages, at optankningskortet kun må anvendes til dette formål, fastslår den statsautoriserede revisor.

Her får du oversigten over samtlige artikler i benzinkort-sagen

Powered by Labrador CMS