Banker

Bankerne låner flere penge ud

Noget tyder på, at det er blevet lettere at låne penge i banken. En opgørelse fra Grønlands Statistik viser i hvert fald, at udlån fra banker i Grønland er steget i 2. kvartal.

De grønlandske banker havde i 2. kvartal et samlet udlån på 3.855 millioner kroner.
Offentliggjort

Det er i den såkaldte konjunkturstatistik, at tallene fremgår, og i forhold til samme kvartal i 2016 er der tale om en udlånsstigning på 5,5 procent, så den nu er oppe på 3.855 millioner kroner.

Konjunkturstatistikken fungerer som en indikator for, hvordan dele af den grønlandske økonomi har det.

I 2. kvartal havde bankerne et indlån på 6.031 millioner kroner, hvilket er marginalt mindre (0,9 procent) i forhold til samme periode sidste år.

Statistikken er denne gang meget ufuldstændig. Grønlands Statistik oplyser, at Royal Arctic Lines it-problemer har medført, at det ikke er muligt at lave en opgørelse over fragtgods. Desuden er oplysninger om indførselsafgifter ikke leveret.

Powered by Labrador CMS