Annonce
Nuuk
Både på land i Nuuk udsat for tyveri
Politiet i Nuuk efterforsker flere sager om indbrud og tyveri fra både
Flere bådejere i Nuuk har fået en ubehagelig overraskelse. Tyve har blandt andet stjålet et drev og elektronisk udstyr fra flere både. Politiet har stadig ingen spor af gerningsmændene.
Annonce
Hvis nogen prøver at sælge GPS, VHF-radio eller et motordrev til lav pris, så kan der være tale om tyvekoster. Politiet i Nuuk har i løbet af sidste uge modtaget seks anmeldelser om indbrud og tyveri fra både, lystbåde og skibe.
- Det er både på land ved lystbådehavnen Iggiaa og bag Nuuk Imeq, der har været udsat for indbrud og tyveri, fortæller vagthavende hos Nuuk Politi Martin Hjort til Sermitsiaq.AG.
Der er endnu ikke anholdt mistænkte i sagerne.