Annonce
Aviser trykkes i Island
Hvis trykkeriet Naqitat ikke sænker prisen, vil Mediehuset Sermitsiaq.AG trykke sine aviser i Island

- Bestyrelsen i Mediehuset Sermitsiaq.AG har i dag tirsdag besluttet hurtigst muligt at flytte trykningen af aviserne Sermitsiaq og Atuagagdliutit til Island, hvis mediehuset ikke kan opnå en betydelig reduktion på trykprisen hos Naqitat, der matcher prisen i udlandet.
Annonce
- Baggrunden er, at mediehuset kan opnå store besparelser ved at få trykt aviserne i Island. Besparelserne opnås efter, at alle udgifter inklusiv flyfragten mellem Island og Grønland er betalt.
Det påpeger mediehusets direktør Poul Krarup.
Udmeldingen kommer efter det offentliges kraftige reducering af annoncering i de grønlandske aviser. Derfor er Mediehuset Sermitsiaq.AG tvunget til at finde besparelser.