Annonce
Aviâja: Ærgerligt at talsmænd stopper
Børnetalsmanden ærgrer sig over, at Christina Johnsen og Helene Heilmann er stoppet som talsmænd for henholdsvis personer med handicap og ældre. Men jeg kan forstå deres begrundelser, siger hun.
Der er et stort samfundsmæssigt pres på talsmænd i Grønland, på områder der beskæftiger sig med menneskerettigheder.
Annonce
Selvom børnetalsmanden finder det ærgerligt, at talsmand for personer med handicap, Christina Johnsen vælger at stoppe i utide, så kan hun forstå begrundelsen:
- Vi mister stærke stemmer, der i den grad arbejder for de svageste i samfundet, siger børnetalsmanden.
Ældretalsmand Helene Heilmann er også stoppet pr. slutningen af februar.
Store opgaver – små midler
Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge har været ansat som børnetalsmand siden 2015, og er netop genudpeget af Naalakkersuisut frem til 2025. Hun forklarer, at midler til institutionen ikke matcher de store krav, som talsmandsinstitutionen har.
MIO skal blandt andet undersøge om børnekonventionen følges, rapporter skal skrives, anbefalinger skal gives til relevante myndigheder, alle med behov for rådgivning kan henvende sig til MIO, data om børns vilkår skal samles, projekter skal laves for blandt andet at bryde tabuer. Kun for at nævne et par opgaver om året.
Handicaptalsmanden Christina Johnsen har forklaret overfor Sermitsiaq.AG, at talsmandsfunktionen kræver så meget personligt, at arbejdet fylder hele livet til sidst.
- Der er ingen af os, der kan arbejde i 24 timer. Men vi vil alligevel aldrig nogensinde kunne opfylde lovgivningen, også selvom vi arbejder 24 timer i døgnet. Det kræver rigtig meget menneskeligt, at arbejde med menneskerettigheder, siger Aviâja Egede Lynge.
Bedre økonomiske rammer
MIO har i dag seks medarbejdere og får 6 millioner kroner i årlig bevilling, mens Tilioq får 3,5 millioner kroner og ældretalsmandsinstitutionen Ajaappiaq 800.000 kroner årligt til samme arbejde.
- Når menneskerettigheder for børn, personer med handicap og ældre skal prioriteres højere, så skal rammerne for arbejdet være langt bedre end nu. Vi skal ikke bare være kransekagefigurer, som Grønland kan vise stolt frem til udlandet, siger børnetalsmanden.
Hun understreger, at en menneskerettighedskommission med samlet korps af kommissærer for rettigheder ikke vil gøre arbejdet mere effektivt, da midlerne stadig er det samme, og arbejdet i større grad kan blive nedprioriteret i perioder. Naalakkersuisuts arbejde med menneskerettighedskommission blev sat på standby efter kritik fra flere fronter.