Terrorangreb i København
Atassut: Vi skal værne om vores demokrati
Atassut takker statsminister Helle Thorning-Schmidt for hendes hurtige afstandstagen til terrorhandlingerne i København
Partiet Atassut udtrykker deres sorg og dybeste medfølelse over tab af menneskeliv i forbindelse med terrorhandlingerne i København.
Det sker i et åbent brev til statsminister Helle Thorning-Schmidt, Socialdemokraterne:
‘Kære statsminister Helle Thorning-Schmidt
Jeg skal hermed på vegne af partiet Atassut udtrykke vores sorg og dybeste medfølelse over tab af menneskeliv som konsekvens af terrorhandlingerne i København. Vores tanker er hos jer og især de efterladte til de afdøde personer.
Læs: Borgmester: I disse dage er vi alle københavnere
Vi vil ligeledes bringe vores taknemlighed for, at du som statsminister hurtigt og klart på vegne af riget har taget afstand fra angreb på vores demokrati og ytringsfrihed. Du skal ikke være i tvivl om, at vi fra Atassut til enhver tid vil være med til at værne om vores demokrati og ytringsfrihed.
Vores demokrati og ytringsfrihed er vores styrke, og den skal vi værne om - sammen.’
Læs: IA om skuddramaer: Et angreb på os alle
Sådan skriver formanden for Atassut i sin støttebrev til statsminister Helle Thorning-Schmidt.
Under weekendens terrorangreb i København blev fem betjente såret, mens to civile blev dræbt af den formodede gerningsmand, som også selv blev skudt og dræbt af politiet natten til søndag.
Læs: Naalakkersuisut tager afstand fra skudattentatet
Læs: Politiet efterforsker attentatet i Østerbro som et terrorangreb