Retorik
Atassut: Vi angrer ikke
- Afvænningstilbudene er dyre og ressourcekrævende. Det er ikke tilbud, der løber som uafbrudt gratis vand. Sådan forklarer Atassut sin retorik
- Jeg er rigtig træt af mennesker, der fester, så snart de har overstået afvænningen.
Sådan sagde Gerhardt Petersen, medlem af Inatsisartut, i onsdagens debat om misbrugsbehandling.
En udtalelse, der ifølge IAs Mimi Karlsen og Agathe Fontain, er stødende, fordi det at gå i alkoholbehandling ikke er et ferieophold.
- Det har på ingen måde været vores intention at støde nogen, men det er vores politiske mål at få etableret gode rammer og hjælpeforanstaltninger for folk, der lider af alkoholrelaterede problemer og sygdomme. Men det er samtidigt en kendsgerning, at der er flere mennesker, der på trods af alkoholafvænning bliver ved med at falde tilbage til misbrug efter endt afvænning og som følger deraf må i behandling igen, og disse tilstande er både ressourcemæssigt og økonomisk belastende for det grønlandske samfund, forklarer Siverth K. Heilmann som tager til genmæle for Atassut .
- Derfor vi også stiller spørgsmålstegn ved den nuværende afvænningstilbudspolitik generelt set, vi vil gerne have belyst, hvad det er vi gør forkert, og hvad vi kan gøre bedre end hidtil, vi maner også til forsigtighed med henvisning til, at vi fra det offentlige ikke skal fratage den enkeltes ret og pligt til selv at stå til ansvar for eget liv, skriver Siverth K. Heilmann, som mener, man bør kaldene tingene ved rette navn:
- Uanset hvor meget vi forsøger at pynte problemerne, blandt andet med flotte ord, er vi alle vidende om at der er adskillige der igen og igen bliver behandlet for deres alkoholmisbrug og som de ikke selv betaler, det er derfor vi har advaret imod at man ikke begynder at tro at afvænningstilbuddene som gratis vand der løber uafbrudt, for afvænningsbehandlingerne er dyre og ressourcekrævende.
Læs også: Fontain: Hvad sagde du lige, Gerhardt?
Siverth K. Heilmann slår desuden fast, at han står ved, hvad der er sagt:
- Det er sørgeligt, at penge, der er brugt til forgæves afvænning, kunne være brugt noget mere givtigt. Afvænningstilbudene er dyre og ressourcekrævende. Det er ikke tilbud, der løber som uafbrudt gratis vand. siger han.