finanslov 2014

Atassut om finansloven: Det er når demokratiet er bedst

Atassut er tilfreds med forløbet af behandlingen af næste års finanslov

Atassuts formand Gerhardt Petersen og medlem af Inatsisartut Knud Kristiansen er tilfredse med forløbet af behandlingen af næste års finanslov
Offentliggjort

Oppositionen i Inatsisartut mener, at behandlingen af finansloven for 2014 var for kaotisk og usammenhængende. Atassut er af en anden holdning. Partiet mener nemlig, at forløbet viser, at demokratiet fungerer.

Læs: Finansloven vedtaget i 11. time

Finanslovsdebatten fredag i sidste uge blev en maratonforestilling med mange og til tider lange afbrydelser undervejs. Men den meget omdiskuterede finanslov blev vedtaget lidt over klokken 23 fredag aften, hvor der er lagt op til et overskud på 20 millioner kroner.

Læs: IA: Finansloven hænger ikke sammen

16 medlemmer af Inatsisartut stemte for finansloven, mens 10 stemte imod.

Men der er ifølge Atassut opnået gode forhandlingsresultater undervejs, hvor afgiften på forsøgsfiskeriet efter makreller blev nævnt mange gange under forhandlingerne.

Læs: Makreller skal dække hul i finansloven

Makreller
- Det var Naalakkersuisuts intention, at afgiften skulle sættes meget lavt, men ved nærmere undersøgelser fra medlemmerne af Finansudvalget på vegne af Siumut og Atassut fandt vi ud af, at det faktisk kan lade sig gøre at hæve afgiftssatsen, og på trods af at Naalakkersuisut havde et andet mål, fremkom Siumut og Atassut med et andet krav, siger Gerhardt Petersen og Knud Kristiansen fra Atassuts gruppe i Inatsisartut.

Læs: Kaos og skældud inden vedtagelsen af finansloven

- Dette viser med tydelighed, at demokratiet har absolut gode vilkår i vort land, nemlig at selvom Naalakkersuisut på vegne af koalitionen fremkommer med noget, så er baglandet ikke bange for at fremkomme med noget andet, siger Gerhardt Petersen og Knud Kristiansen.

Atassut og Demokraterne stemte imod, mens Siumut, Atassut og Partii Inuit sikrede flertallet for finansloven.

- Vi fra Atassut er selvfølgelig kede af, at oppositionen har valgt at stå udenfor indflydelse ved at stemme nej til finanslovsforslaget for 2014, men det er på deres eget ansvar. Det må de minde sig selv om, når befolkningen langs kysten begynder at mærke de mange positive tiltag, der åbnes op for, siger Gerhardt Petersen og Knud Kristiansen.

Powered by Labrador CMS