mindeord
Atassut mindes Otto Steenholdt
Knud Kristiansen: - Jeg plejede at høre gode historier fra min far, og senere høret jeg dem selv fra Otto.
Atassuts formand Knud Kristiansen har sendt følgende mindeord om Otto Steenholdt:
Mangeårige landsrådsmedlem, og medlem i Inatsisartut siden Hjemmestyrets indførelse, samt medlem i Folketinget i 21 år i træk, og således har været det længste medlem i Folketinget fra Grønland, er desværre for os sørgeligt, at han ikke længere er i blandt os. Otto fyldte sit 80. år i september.
Otto har i sit arbejde som folkevalgt markeret sig som en ægte grønlænder. Han har en klar talemåde, og når han træder frem, viser han, at man kan have tillid til ham, hvilket han i kraft af mange års erfaringer har indvundet. Han stammer fra en fangerfamilie, og man kan kende ham ved, at han har gode omgivelser som sådan. Han var en venlig person, og han var særlig god til at fortælle og grine, og han var yderst en venskabelig gemyt.
Han var særlig god til at arbejde for at opnå sine mål uden at opgive dem, og han var stærk som følge af sin stædighed. Han var godt kendt i Grønland, og ved kontakt med mange mennesker, var han eksemplarisk i sin store viden og fulgte med tiden.
Otto var med til at danne partiet Atassut, således var han med som en vigtig person i Grønlands historie ved den skelsættende periode, og han havde en stor rolle med til at bane vejen for den moderne Grønland.
Selv jeg som barn betragtede jeg ham som en af mine foregangsmænd. En god søn af Grønland. En person, der var med til at vores kultur, og som satte fangererhvervet på højsædet. Han udnyttede vores natur og dens rigdomme, førte også selv fangererhvervet, og var med i sin store selvtillid ikke bange for at udtrykke sig, var venlig, havde let til grin, alt i alt var han yderst menneskelig. Min far, Knud Kristiansen, havde han arbejdet sammen med, og jeg plejede at høre gode historier fra min far, og senere hørte jeg dem selv fra Otto. Senere havde jeg også selv som folkevalgt arbejdet sammen med ham i kortere tid og husker ham som et særlig godt menneske.
Otto havde som følge af mange års tro tjeneste for vort land fået tildelt Dronningens ridderkors af 1. gad og havde Nersornaat i sølv og guld i medaljer.
Jeg udtrykker min dybtfølte medfølelse med Ottos hustru og familie.
Æret være Ottos minde for altid.
Knud Kristiansen