Atassut-kandidat er imod forslag om opkøb af Air Greenland

Qulutannguaq Berthelsen fra Atassut er kraftigt imod Inuit Ataqatigiits forslag om opkøb af luftfartselskabet

Qulutannguaq Berthelsen er imod Inuit Ataqatigiits forslag om opkøb af de resterende ejerdele af Air Greenland
Offentliggjort

- De selvstyreejede selskaber skaber begrænsninger i Grønland. Der mangler konkurrence og udvikling på trafikområdet, og opkøb af de resterende ejerandele af Air Greenland er ikke løsningen.

Det siger Atassuts næstformand Qulutannguaq Berthelsen, der også stiller op til Inatsisartut-valget. Han kritiserer Inuit Ataqatigiits forslag om opkøbning af de sidste ejerandele af Air Greenland på 62,5 procent af SAS og den danske stat.

Læs: Ole Dorph: Drop tankerne om opkøb af Air Greenland

- Flybilletterne er meget dyre herhjemme fordi der ikke er konkurrence på området. Hvis der kommer konkurrence, vil billetpriserne også dykke. Dermed vil det være en stor fejl at opkøbe de resterende Air Greenland-ejerdele, fremhæver han.

Ifølge Qulutannguaq Berthelsen må der ske en række privatiseringer i de selvstyreejede selskaber.

- For eksempel bør der også ske privatisering af Tele-Post. Der mangler konkurrence i landet. Air Greenland og Tele-Post opnår gode resultater hvert år, men det kommer ikke til udtryk for befolkningen, da deres priser er skyhøje. Kommer der konkurrence, vil priserne sænke, lyder det fra Qulutannguaq Berthelsen.

Powered by Labrador CMS