kommunalvalg 2017
Atassut-ballade bliver for døve øre
Siverth K. Heilmann får næppe meget ud af den ballade, som han tirsdag annoncerede i skuffelse over, at han ikke fik tildelt 2. viceborgmesterposten i Qeqqata Kommune.
Det viser sig, at oppositionen ikke per automatik er berettiget til posten, fremgår det af loven om den kommunale styrelse fra 2010.
Siumut udsat for samme skæbne
En forholdstalsberegning ud fra mandatfordelingen er grundlaget for tildeling af poster, og da flertallet udgør en meget stor andel af den totale kommunalbestyrelse i Qeqqata Kommune er Atassut-medlemmet ikke berettiget til posten.
Samme skæbne udsættes Siumut for i hovedstadskommunen, hvor IA sætter sig på såvel borgmester som 2. viceborgmesterposten, mens det tredje koalitionsparti, Atassut, får 1. viceborgmesterposten.
Se lovgrundlaget: d'Hondts metode
Siverth K. Heilmann fastslog over for Sermitsiaq.AG tirsdag, at det var kutyme og efter reglerne, at oppositionen som minimum får 1. eller 2. viceborgmesterposten. En påstand, der ifølge loven ikke er rigtig, der henviser til d'Hondts metode, når det gælder fordelingen af poster.
Læs også: Stemmesluger parat til at lave ballade