Asii: Dronningen har altid kaldt os et folk

Først i selvstyreloven i 2009 blev det skrevet ind, at det grønlandske folk »er et folk i henhold til folkeretten«.

- Men Dronningen har altid kaldt os et folk. I mange taler har hun konsekvent sagt: Det grønlandske folk. Det er blot et af mange vidnesbyrd på den respekt, Dronningen udviser, siger tidligere borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup.

Asii er en af dem, som gennem årene har truffet Dronning Margrethe flest gange.

- Jeg er royalist, og samtidig IA´er; en grønlandsk mulighed, bemærker hun med et smil.

Ikke på valg

- Hvad kan Dronningen, som danske politikere ikke kan i forhold til Grønland?

- Dronningens formelle ansvar og rolle er jo milevidt forskelligt fra en politikers.

Dronningens samfundsmæssige rolle og ansvar er formaliseret via Grundloven, og hun er meget bevidst om det ansvar, der påhviler hende. Det får vi bekræftet, når Dronningen taler om dette. Ikke mindst, at det ER en livslang opgave, som hun er født ind i. Dronningen skal ikke vælges hvert fjerde ord og er fritaget fra, hvad der er politisk korrekt eller ukorrekt, svarer Asii Chemnitz Narup og tilføjer:

- Dronningen kan således tage 100 procent afsæt i sin respekt, hengivenhed og glæde ved Grønland, dets befolkning og natur. Det er kendetegnet ved den måde Dronningen møder os. Dronningen er en Dronning der samler, bygger bro og knytterbånd på tværs af Atlanten. Hun samler os grønlændere og danskere, og det er båret af hengivenhed, respekt og glæde.

Sælskind

Hos Asii Chemnitz Narup har møderne med Dronningen efterladt en forståelse af, at Margrethe har en stor viden samfundsforhold, historie, geologi, kultur og natur.

- Ønsket om at vide mere gør Dronningen til en lyttende, nærværende og spændende samtalepartner, forklarer hun.

En af de ting, som har gjort indtryk, er, at Dronningen ifølge Asii ikke er bange for at gå op imod en international strømning.

- Dronningen og Prins Henrik fik år tilbage foræret smukke sælskindspelse/-kåber foræret af Naalakkersuisut. De blev båret i mange år, selvom dyreværnsorganisationer havde antikampagner i forhold til sælskind. Det er et andet godt eksempel på Dronningens dybe respekt for Grønland og fangererhvervet og kulturen.

- Hvordan vil du beskrive Dronningen?

- Måske i kraft af at være vokset op i en tosproget familie og levet i et flersproget ægteskab har hun udviklet sit eget særlige sprog. Dronningen taler hjertesprog, svarer Asii, som også er imponeret over hendes kreative evner:

- Dronningens personlige kunstneriske nerve og hendes personlige kunstneriske udfoldelser, gør hende til et sanseligt menneske. Hendes oprigtige interesse for kunst har således været et oplagt omdrejningspunkt, når jeg som borgmester har haft æren at modtage Dronningen på adskillige besøg i Kommuneqarfik Sermersooq. Hendes glæde ved at møde kunstnere har været lysende og oprigtig.

Gaverne

- Har du et særligt minde, der knytter sig til dine møder med Dronningen?

- Jeg har haft det privilegium som Borgmester at have været vært for Dronningen og Prins Henrik adskillige gange. Under besøget i Paamiut overrakte to af byens ældre borgere deres smukke værker: Dronningen fik det smukkeste skindbroderi (avittat) - et brilleetui. Syet af et af de ypperste avittat-syersker i nyere tid. Prins Henrik fik foræret en smuk stok, pyntet med narhvalstand og håndtag af rensdyrtak. Lavet af en mega-dygtig kunsthåndværker og fisker, svarer Asii Chemnitz Narup og tilføjer:

- Gaverne blev overrakt under kaffemik for alle i forsamlingshuset. Når jeg nævner dette eksempel, er det både fordi gaverne blev godt modtaget og på grund af den glæde og stolthed alle Paamiutborgerne udstrålede.

Læs hele tillægget om Dronning Margrethe - gratis adgang