Annonce
Asii: Det er ikke kommunen, der begår overgreb
Borgmester Asii Chemnitz Narup udtaler sig nu om dokumentaren 'Byen hvor børn forsvinder' - på facebook.
Efter indledende tavshed melder borgmester Asii Chemnitz Narup (IA) nu ud om dokumentarudsendelsen 'Byen hvor børn forsvinder'.
Annonce
Siden mandag har meldingen fra kommunikationsafdelingen i Kommuneqarfik Sermersooq ellers været, at hun er på ferie og ikke kan kontaktes.
Asii Chemnitz Narup (IA) har medvirket i et enkelt interview med DR optaget i marts i forbindelse med dokumentaren.
I selve udsendelsen trækker hun sig fra et møde med lærer Rikke Blegvad, som havde været aftalt. Blandt andet den reaktion fra borgmesteren har fået kritikken til at hagle ned over hende på de sociale medier.
Lang liste
Kritikken fik i går aftes Asii Chemnitz Narup (IA) til at afbryde sin ferie længe nok til at skrive et længere opslag på facebook.
- Jeg må indrømme, at jeg - for een gangs skyld - ikke accepterer ej heller genkender alle de kritikpunkter, der hagler ned over mig, skriver hun.
- Undskyld, men jeg har som borgmester været med til at sikre mange, mange indsatser for børn og unge i Tasiilaq, herunder sårbare børn og unge, siden vi blev storkommune og i høj grad de sidste 6-8 år. Disse kan dokumenteres, listen er lang.
Erkender mangende hjælp
Blandt de indsatser som borgmesteren henviser til, er et rejsehold, som blev etableret sidste sommer, et misbrugshus, der åbnede i januar, et ungdomshus, der åbnede i december sidste år samt en øget normering på socialområdet. Samtidig må Asii Chemnitz Narup (IA) dog erkende, at det ikke for alvor fungerer.
- Dette til trods, er det ikke lykkedes os afgørende at bryde mønstret til den sociale arv, og det er dybt tragisk at nye generationer også skal traumatiseres og slås med alle de skadelige følgevirkninger af f.x. seksuelle overgreb, selvmord mv…
Borgmesteren erkender, at kommunens indsats ikke er god nok.
- Børn skal naturligvis ikke svigtes, ikke udnyttes eller misbruges. De mange komplekse problemstillinger, modsatrettede behov og vilkår, betyder desværre, at den kommunale service og hjælp til fx misbrugte eller omsorgssvigtede børn ikke er som den skal være. Det skal jeg være den første til at erkende.
- Men det er ikke kommunen, der begår overgreb. De foregår i hjemmene. Vi må og skal have familierne på fode igen, vi må have værdighed, selvrespekt, selvforsørgelse, forældreansvar i centrum igen.
Ønsker nye systemer
Et af de vedvarende problemer i Tasiilaq er, at kommunen har mere end svært ved at få stillingerne besat. Januar i år var to stillinger, deriblandt stillingen som teamleder ubesat.
Borgmesteren mener på den baggrund, at mere af det samme ikke er den rette vej, men at der må tænkes nyt.
- Der er brug for en kulturændring. I Grønland har vi i vidt omfang -på godt og ondt - copy pastet den danske/nordiske velfærdsmodel. Det vil sige overtaget systemiske og bureaukratiske strukturer og rammer. Det fungerer simpelt hen ikke. Livsvilkår, geografi, infrastruktur, økonomisk kraft, kulturel baggrund osv. er så markant anderledes.
- Vi er nødt til at bryde op med de nugældende systemer, udvikle nye samarbejdsformer mellem borgere og kommune, og understøtte at civilsamfund og familier selv kan bryde de negative mønstre. Vi skal opbygge en ny fortælling og styrke fællesskabsfølelsen. Intet offentligt system kan gøre det alene.
- Vi har langt igen
Samtidig går Asii Chemnitz Narup (IA) opmærksom på, at seksuelle overgreb og omsorgssvigt ikke er et problem i Tasiilaq. Det findes i hele Grønland, ja blandt oprindelige folk i Arktis og andre steder.
Hun indrømmer dog, at der kan og skal gøres en bedre indsats fra kommunens side.
- Vi arbejder benhårdt med at sætte rammerne for en langtidsholdbar udvikling i Tasiilaq, med gode børneliv og nye livsmuligheder, lokale ungdomsuddannelsestiltag, udvikling af ungdommens kultur og identitet, så de kan vokse op som glade voksne og blive trygge forældre for deres børn - og her er brug for alle gode kræfter. Vi har langt igen. Men jeg giver IKKE op! slutter hun sit opslag.