Asiatisk sod får indlandsisen til at smelte
Kulstøv lægger sig på indlandsisen og får den til at smelte hurtigere, advarer forskereder anslår, at det sorte kulstøv har bidraget med 30 pct. af opvarmningen af Arktis, skriver Berlingske Tidende.

Sodpartikler og kulstøv fra kraftværker, dieselmotorer og industrivirksomheder i Østasien bidrager til at formørke den grønlandske indlandsis, som dermed smelter hurtigere end den ellers ville have gjort. Mens den helt hvide is reflekterer sollyset, er det omvendte tilfældet for is, der er formørket af et tæppe af kulstøv. Den absorbere solvarmen og fremskynder den afsmeltning af isen, som et varmere klima allerede har sat i gang, skriver Berlingske.
– Kulstøvet har effekt på sollyset i ekstremt små koncentrationer. Der er tale om en meget stærk mekanisme, der nærmest suger al energi til sig,« siger den danske ekspert i sne og is, glaciolog Carl Egede Bøggild fra universitetet på øen Svalbard nord for Norge.
Carl Egede Bøggild forsker i kulstøvets effekt på gletsjere, og han er ikke i tvivl om, at det sorte støv er med til at øge afsmeltningen af indlandsisen.
– I takt med at isen smelter opkoncentreres kulstøvet i isen, der dermed bliver gradvist endnu mørkere, hvilket yderligere øger afsmeltningen, siger han til Berlingske Tidende.