Årtiets svanesang: Sådan husker vi 10'erne

Frede Boje fik Blok P. i hovedet. Der blev stjålet 1,5 ton fyrværkeri. Aleqa kom og gik. Katastrofen i Karrat Fjorden chokerede alle. Se, hvad der ellers skete! AG gør status over et døende årti.

Årtiets kram - mellem Lars-Emil og Kim Kielsen.
Offentliggjort

Hold nu op.

Det er den første indskydelse, man får, ved tanken om at endnu et årti er gået. Tiden galopperer af sted.

Da vi tog hul på 10´erne, var det på ryggen af et meget særligt år: 2009. Selvstyret var blevet indført, kommunerne slået sammen til fire, og for første gang var en IA-formand i spidsen for Naalakkersuisut.

Tilmed skvulpede finanskrisen stadig derude i den store verden. Den var brudt ud i 2008, samtidig med at USA fik en ny præsident, Barack Obama.

Frede fik Blok P i hovedet

Fredag den 19 oktober 2012 var en usædvanlig dag i Grønlands nyere bygningshistorie. En ikonisk ejendom stod for fald. Blok P. skulle væk og nedrivningsfolkene havde været i gang i ugevis.

Denne fredag gik det riv-rav-ruskende galt. Maskinfører Frede Boje sad i sin Hitachi 350LC gravemaskine og var i gang med at udføre det sidste stykke arbejde. Med en stor, hydrauliske saks skar han i betonen ved endegavlen da bygningen begyndte at falde ned over ham.

Frede nåede at tænke – nå, var det så det?

Heldigvis var det ikke dét.

Han overlevede mirakuløst. Men det gjorde Blok P. som bekendt ikke.

Iklædt hvid anorak talte Kuupik Kleist til landet den 1. januar 2010. Det var hans første nytårstale.

- Vi skal i det nye år forberede overtagelsen af ansvaret for kirken i Grønland, arbejdet med at lave en lovgivning for det grønlandske sprog skal påbegyndes, og betingelserne skal afklares for en uafhængig presse, som hviler på principper om demokrati og ytringsfrihed, sagde han afslutningsvis i talen.

De nyligt fusionerede AG og Sermitsiaq havde det ikke let på daværende tidspunkt. I 2009 kom aviserne ud med et tab på 6,6 millioner kroner. Sammenlægningen havde været en dyr omgang. 15 medarbejdere var blevet afskediget.

Men ikke kun medierne døjede med feber.

Januar 2010 indledtes med et begreb, som kom til at betyde stadig mere i løbet af de næste 10 år, og som i dag fylder en kolossal stor del af nyhedsbilledet: Klimaet.

Der blev sat varmerekord flere steder i Grønland i 2010. Og siden – op gennem årtiet – er Indlandsisen skrumpet gevaldigt. Ifølge forskerne mister iskappen årligt 254.000.000.000.000 liter vand Et nyt studie, publiceret for en uge siden, viser, at Indlandsisen smelter syv gange hurtigere end i 1990´erne.

I 2012 var den i øvrigt helt galt. Det var dén sommer, hvor foruroligende NASA-fotos viste en næsten total smelte-situation over alt på isen, og broen i Kangerlussuaq skyllede væk i midten af juli.

Og nu vi taler om ulykker det år:

På én uge gik kystskibet Sarfaq Ittuk på grund to gange. Først på vej ud af havnen i Qaqortoq og siden gled skibet ud af værftet i Nuuk og direkte på et skær i havnen. Det var på én gang meget uheldigt og lidt sjovt.

Hærværk kom også kortvarigt på mode igen. I maj 2012 blev Hans Egede-statuen overhældt med rød maling og tilføjet et Satan-tegn. Men han fik renset kåben og fik en ansigtsløftning og er nu klar til jubelåret i 2021.

Aleqa

Girl-power nåede i 2013 for alvor til Grønland.

For første gang kom en kvinde i spidsen for landet: Aleqa Hammond. Karismatisk og med stor lyst til at udbasunere sin mening.

Der blev talt om det »skide bloktilskud«, brun sovs, royalties, nultolerance og nedsat en Forsoningskommission.

Aleqa fik også flot besøg. FN´s generalsekretær Ban-Ki Moon landede i Ilulissat og kørte på hundeslæde. Aleqa viste den forsigtige mand med de slanke håndled, hvordan man bruger en hundepisk.

Ved pressemødet var han ret så bekymret.

- Jeg er helt overvældet over dette lands storslåede skønhed. Samtidig er jeg dybt foruroliget over de hurtigt bevægende gletsjere. Mens jeg beundrer det grønlandske folks modstandskraft. Jeg er overbevist om, at vi må gøre noget for de folk, der har boet her i tusinde og tusinder af år i harmoni med naturen. Deres natur og levebrød er meget truet, sagde FN-chefen.

Uranen

- Naamik, gjaldede det i gaderne, og IA´s Inatsisartutgruppe iklædte sig

gule protest-T-shirts i 2013 og 2014.

Det var følelsesladede år, hvor der ikke kun blev skældt ud på uran-kongerne, men på samme tid også drømt store drømme om et snarligt råstof-eventyr.

Cairns ledte efter olie, der skulle laves en gigantisk jernmine i bunden af Godthåbfjorden, en aluminiumssmelter ved Maniitsoq og en sjældne-mineraler-mine i Kvanefjeldet. Det var i øvrigt også her, uranen gemte sig.

Det blev dog ikke rigtigt til noget.

Meget snak. Meget lidt action.

Til gengæld var der andre eventyr. Grønlands største bygning så dagens lys, og vi stiftede bekendtskab med nye ting som – parkeringskælder og rulletrappe.

Nuuk Center præsenterede sig selv med 25.000 kvadratmeter butikker, restauranter og kontorer. En vittig hund døbte det »rivejernet«. Lækkert var det under alle omstændigheder, at man nu kunne shoppe indendørs i varmen. NC blev det nye mødested.

Kim

2014 bød på en politisk skandale. Aleqa Hammond tjekkede ud af hjørnekontoret i selvstyretårnet, og ind trådte Kim Kielsen.

Da han blev ny formand for Siumut – ved en ekstraordinær generalforsamling i Katuaq – præsenterede han sig som en slags vicevært i partiet. Han bedyrede, at han nok – som en artig partisoldat – skulle gøre sin pligt, men lod også skinne igennem, at han ikke havde i sinde at klæbe til taburetten.

Det var ikke en drøm for ham at blive landsstyreformand.

Ved formandsvalget blev han udfordret af Lars-Emil Johansen. Veteranen kæmpede og tabte.

For at vise, at ingen bar nag, gav Kielsen & Johansen efterfølgende hinanden et inderligt kram foran forsamlingen, et kram, som vil går over i den politiske historie som et af de længere.

Farvel til Jonathan

Oktober 2010 sov Jonathan Motzfeldt ind. Landsfaderen. Det strømmede ind med mindeord, og han fik en statsmandsbegravelse, hvor blandt andre kronprins Frederik deltog. Datteren Karen holdt en bevægende tale. Motzfeldt blev begravet på kirkegården ved universitetet i Nuuk og bagefter var der kaffemik for alle i kulturhuset Katuaq.

På kulturfronten bød 2014 på i hvert fald en fantastisk film – Sume, lyden af en revolution.

Historien om de fire langhårede, charmerede ungersvende – som gjorde damerne bløde i knæene og satte ord på befolkningens længsel efter frihed – var en nostalgisk sukkerknald for mange.

En anden af årtiets store Grønlandsportrætter fulgte med filmen Eksperimentet om B-52 bombeflyet ved Thule. Også den historie mindede biografgængerne om det til stadighed ambivalente forhold til amerikanerne og danskerne.

Digi-digi

Da vi trådte ind i det nye årti, var digitaliseringen endnu i sin spæde start. Det var hundedyrt at bevæge sig ud på nettet.

Det ændrede søkablet langsomt, men sikkert på.

En 4598 kilometer højteknologisk fiberforbindelse, som med en svartid på kun 23 millisekunder er en af de hurtigste ruter over Atlanten. En regulær motorvej, som dog løb ind i visse problemer ved Nuuk.

Denne skribent husker således tydeligt den vinter, hvor det lille fartøj hver nat – uden for mit vindue – lå og skubbede til isen for at forhindre, at kablet blev skåret over og nettet lagt sort.

Vinterlegene

I 2016 lagde Nuuk adresse til den hidtil største sportsbegivenhed på hjemlig grund: Arctic Winter Games. Arrangementet blev gennemført topprofessionelt. Vejret var ikke med hele vejen, men det var humøret.

Sikke et brag.

Til gengæld var befolkningsudviklingen lidt af en fuser. Det emne blev taget op i den årlige beretning fra Nationalbanken i 2016 om landets udvikling.

– I de seneste år har der været en årlig nettoudvandring på cirka 600 personer. Antallet af personer, som er født i Grønland og bosiddende i Danmark, er siden 2000 steget med 4.000 personer til cirka 16.000, skrev Nationalbanken.

Udgangen på 2016 blev kulørt. Himlen over Nuuk var – traditionen tro – oplyst af raketbrag og nødblus. Men noget manglede. Faktisk en del.

Natten til onsdag den 28 december stjal ukendte gerningsmænd således 1,5 ton fyrværkeri fra en container i Qinngorput. Halvdelen blev ret hurtigt fundet og et par personer anholdt.

I nogen tid derefter blev der listet på kattepoter. Mange var bekymret for, at fyrværkeriet lå skjult et eller andet uforsvarligt sted og en gnist – eksempelvis fra en smøg – kunne antænde krudtet. Heldigvis slap vi med skrækken.

Katastrofen

Én uhyggelig ting vil stå tilbage, når meget andet er glemt fra dette ellers minderige årti: Tsunamien.

Bølgerne nåede helt op i 90 meters højde, viste senere beregninger. Enorme vandmasser skyllede gennem Karrat Fjorden.

- Tsunamibølgen ankom meget hurtigt, sandsynligvis i løbet af fem minutter til bygden (Nuugaatsiaq, red.), der lå 30 km væk fra fjeldskredet. Der var ikke meget tid til at reagere, udtalte en forsker efterfølgende.

En velkoordineret redningsaktion blev iværksat den lyse sommernat i juni 2017. Folk i Nuugaatsiaq og Illorsuit var flygtet op på fjeldet. Men ikke alle nåede i sikkerhed. Fire indbyggere omkom, flere kom alvorligt til skade.

De berørte bygder er stadig lukket. Ingen ved, om de kan genåbnes.

Trump

Årtiet slutter, ikke med et brag, men snarere med et suk. Præsident Trump har udtrykt ønske om at købe Grønland med, hvad dertil hører. Politikerne og befolkningen skændes om sukkerafgifter. Forfatningskommissionen er i en form for dvaletilstand. Fremtiden for mange jollefiskere er uvis.

Men noget er der dog at have optimismen i.

Lufthavnene er på vej. Grønland spås en stor fremtid som turistland. I 2020 åbner guldminen i syd. Det samme gør isfjordscenteret i Ilulissat. Andre mineprojekter er i støbeskeen.

Så derfor: Hjertelig velkommen til 20´erne, hvor i hvert fald én ting synes sikkert: Det nye årti bliver garanteret lige så dramatisk, spændende, sjovt, uhyggeligt, fascinerende, sørgeligt, sexet, trist og uforglemmeligt som 10´erne.

Du kan læse meget mere i AG’s udgave af jule- og nytårsavis. Få avisen her:

Powered by Labrador CMS