Aaanaa fortæller
Arnanut giver modne kvinder ordet
’Aanaa fortæller’ er navnet på en ny artikelform, som fremover vil være at finde i hvert nummer af Arnanut. Her vil modne kvinder dele deres livserfaringer med læserne.
Det er Arnanuts faste skribent Paninnguaq Steenholdt, som skriver artiklerne ’aanaa fortæller’. I det nye nummer af Arnanut, som netop er på gaden nu, er det 73-årige Rebekka Olsvig, der fortæller om sit liv.
- Jeg er opvokset blandt fangere og fiskere. Min far var fanger. Han var 36 år gammel, da han døde af hjerteproblemer. Han kæntrede i sin kajak, da hans hjerte blev dårligt. Derfor druknede han. Året var 1950. Jeg kan huske, engang jeg havde fødselsdag, gav han mig mariekiks. Det var fantastisk, jeg var så lykkelig, og jeg kan stadig huske dufte af mariekiksene, fortæller Rebekka Olsvig blandt andet.
Tanken med artikelformen er, at fastholde den gode grønlandske fortælletradition og indfange nogle af de personlige erindringer på skrift, forklarer Arnanuts redaktør Martine Lind Krebs.
Hvis man har lyst til at deltage i ’Aanaa fortæller’ (eller Ittu eller Ningiu fortæller, alt efter hvor i landet, man er fra), så er man mere end velkommen til at skrive til arnanut@sermitsiaq.gl.
Det nye nummer af Arnanut er i butikkerne netop nu og kan købes digitalt via linket herunder: