Alaska
Arktisk topmøde om langsigtet økonomisk samarbejde
I denne uge arrangerer ICC et økonomisk topmøde i Alaska
'Vi sætter dagsorden for vores fremtid'.
Det er dagsordenen for topmødet i Anchorage i Alaska, som ICC arrangerer fra den 28. til og med 30. marts.
ICC Alaska, der er vært for topmødet, forventer omkring 80 deltagere fra Alaska, Canada, Grønland og Tjukotka, som repræsenterer inuit-ejede virksomheder.
- Formålet med topmødet er, at se på mulighederne for at arbejde sammen på tværs af grænserne og eventuelt danne en international inuit råd, som skal se videre på mulighederne for et langsigtet økonomisk samarbejde, oplyser ICC Grønland.
Økonomiske muligheder
ICC Grønlands præsident Hjalmar Dahl siger i en pressemeddelelse, at det er et vigtigt initiativ.
- Der er stort fokus på klimaforandringer, men man må ikke glemme det menneskelige aspekt, og dermed de økonomiske muligheder, siger han.
Ved topmødet deltager også naalakkersuisoq for erhverv, arbejdsmarked, handel, energi og udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq (S) og administrerende direktør i Royal Arctic Line Verner Hammeken som oplægsholdere.