Arktis har også et globalt ansvar

Klimaforandringerne er kommet for at blive. Det er størstedelen af forskerverdenen enige om. Men fremlæggelse af videnskabelige resultater og viden er ikke tilstrækkeligt til at få folk til at ændre adfærd.

Professor og leder af Geologisk Institut ved Københavns Universitet, Minik Rosing, der deltager i Arctic Circle Forum i den islandske hovedstad Reykjavik, har sin egen tilgang til emnet. Han vil ikke som videnskabsmand stille sig op som dommedagsprofet, men han tager samtidig problemerne alvorligt.

- Allerede i 1904 gjorde den danske fysiolog August Krogh sine opdagelser på Arktisk Station i Grønland, og to år senere skrev han en artikel i Meddelelser om Grønland om fordelingen mellem kuldioxid i vand og luft i forbindelse med afbrænding af kul til opvarmning og i industrien, forklarer Minik Rosing.

De opdagelser, som den senere Nobelpristager i fysik havde gjort, blev bakket op af den svenske videnskabsmand Svante Arrhenius, der opdagede drivhuseffekten. I 1906 konstaterede han, at industrialiseringens stadigt stigende forbrug af kul ændrede klimaet, der blev varmere.

- Siden har man i forskerverdenen sagt, at det er noget, man skal holde øje med, men indtil dato er det ikke sket, selv om situationen bare er blevet værre og værre. Vi må konstatere, at det ikke er nok med viden. Det ændrer ikke folks adfærd. Der skal hårdere midler til for at bremse udviklingen, siger Minik Rosing.

Når det er sagt, så har professor Rosing også et mere opløftende budskab. Han mener, at klimaforandringerne også åbner for en række muligheder, der strækker sig langt ud over Arktis’ grænser.

- Vi, der bor i Arktis, skal på den anden side ikke kun levere dårlige nyheder. Vi står i en situation, hvor vi i dag er i stand til at levere en væsentlig del af verdens fødevarer. Vi må påtage os et globalt ansvar i en mere og mere stresset verden, hvor angsten for klimaforandringer er enorm, siger Minik Rosing.

Han har ikke nogen entydig løsning på problemet, men er samtidig af den opfattelse, at det ikke bare nytter at skræmme med ord. Hvis, der skal ske en holdningsændring blandt folk, så skal de på egen krop opleve konsekvenser af klimaforandringerne.