FORMAND FOR ICC KALAALLIT NUNAANNI

Arktis er en fredszone, men vi har forståelse for oprustning

Forsvaret opruster i Grønland, og spørgsmålet er, om det er et brud på Ilulissat-erklæringen og hensigten om dialog og lavspænding. – Arktis er en fredszone. Men verdenssituation har ændret sig, og jeg har forståelse for oprustningen, siger formand for ICC Kalaallit Nunaanni Hjalmar Dahl.

Formand for Inuit Circumpolar Council Kalaallit Nunaanni (ICC Greenland), Hjalmar Dahl, er netop vendt hjem efter at have deltaget i Arctic Circle Assembly på Island. For ham og ICC er det vigtigt at holde fast i, at Arktis er en fredszone. Men samtidig har verdenssituationen ændret sig, og det retfærdiggør, at Danmark udvider sin militære tilstedeværelse i Grønland, siger han.
Offentliggjort

Den danske forsvarsminister Troels Lund Poulsen (Venstre) og naalakkersuisoq for udenrigsanliggender og forskning Vivian Motzfeldt (S) præsenterede for nylig Forsvarsaftalens delaftale 2, der har fokus på Arktis og Nordatlanten.

I pakken er der investeringer og initiativer for i alt 27,4 milliarder kroner, der blandt andet skal bruges på to yderligere arktiske skibe, maritime patruljefly, etablering af en orlogskaj, et nyt hovedkvarter for Arktisk Kommando, flere droner og et nordatlantisk søkabel mellem Grønland og Danmark. Derudover er der planer om etablering af en luftvarslingsradar i Østgrønland og bedre vilkår i Kangerlussuaq lufthavn, hvor der for eksempel skal renoveres bygninger, forbedres landingsbane og etableres hangarfaciliteter.

Den danske forsvarsminister Troels Lund Poulsen (Venstre) og naalakkersuisoq for udenrigsanliggender og forskning Vivian Motzfeldt (S) præsenterede for nylig Forsvarsaftalens delaftale 2, der har fokus på Arktis og Nordatlanten.

I pakken er der investeringer og initiativer for i alt 27,4 milliarder kroner, der blandt andet skal bruges på to yderligere arktiske skibe, maritime patruljefly, etablering af en orlogskaj, et nyt hovedkvarter for Arktisk Kommando, flere droner og et nordatlantisk søkabel mellem Grønland og Danmark. Derudover er der planer om etablering af en luftvarslingsradar i Østgrønland og bedre vilkår i Kangerlussuaq lufthavn, hvor der for eksempel skal renoveres bygninger, forbedres landingsbane og etableres hangarfaciliteter.

Delaftale 2 bygger ovenpå allerede besluttede initiativer fra delaftale 1 fra januar 2025, hvor der blev afsat 14,6 milliarder kroner til blandt andet droner, satellitter, skibe, fly og radarer.

Forsvarets vil bruge milliarder i Grønland de kommende år. Spørgsmålet er om det er problematisk i forhold til Ilulissat-erklæringens mål om fred, dialog og lavspænding.

I strid med Ilulissat-erklæringen

I forbindelse med delaftalens offentliggørelse afviste Vivian Motzfeldt, at der var tale om en militær oprustning, men at tiltagene var nødvendige netop for at bevare lavspænding i Arktis.

Efterfølgende har både medlemmerne af Naleraq Aki-Matilda Høegh-Dam og Pele Broberg samt formand for Siumut Aleqa Hammond været ude og kritisere aftalen for at militarisere Arktis og Grønland i strid med Ilulissat-erklæringen fra 2008. 

I stedet opfordrer de til, at man inviterer Rusland og de andre arktiske lande til at genbekræfte Ilulissat-erklæringen og hensigten om dialog, lavspænding og gensidig respekt i Arktis.

I en pressemeddelelse skriver Aleqa Hammond, at ”Tiden er inde til at undersøge, om princippet om et ikke-militariseret Arktis stadig bliver opretholdt af de deltagende stater.” 

Arktis er en fredszone 

Formand for Inuit Circumpolar Council Kalaallit Nunaanni (ICC Greenland), Hjalmar Dahl, er netop vendt hjem efter at have deltaget i Arctic Circle Assembly på Island. 

For ICC er det vigtigt at holde fast i, at Arktis er en fredszone. Men samtidig har verdenssituationen ændret sig, og det retfærdiggør at Danmark udvider sin militære tilstedeværelse i Grønland, siger han. 

– Vi står fast ved, at Arktis er en fredszone. Men den geopolitiske situation har ændret sig med Ruslands krig mod Ukraine og frygten for, at det spreder sig til resten af verden herunder Arktis. Derfor har jeg forståelse for, at Danmark vil udvide sin militære tilstedeværelse i Arktis med blandt andet etablering af en orlogskaj i Nuuk og forbedringerne af lufthavnsfaciliteterne i Kangerlussuaq.

Involvering af lokale myndigheder

Hjalmar Dahl synes dog, at forsvaret og Naalakkersuisut burde have involveret borgmestre og de lokale myndigheder bedre inden aftalen blev offentliggjort. 

– Jeg har stor forståelse for aftalen. Jeg vil nærmest sige, at det er en nødvendighed. Men det skal ikke gøres hen over hovedet på de lokale myndigheder. Jeg mener, at borgmestrene burde have været involveret mere i processen, siger Hjalmar Dahl med henvisning til, at både Malik Berthelsen (S), borgmester i Qeqqata Kommunia og Avaaraq S. Olsen (IA), borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq har kritiseret, at de slet ikke har været involveret, selvom der er tale om betydelig oprustning i deres lokalområde.

Under det netop afholdte Arctic Circle Assembly på Island blev der afholdt møde mellem de seks oprindelige folks organisationer, der er permanente deltagere i Arktisk Råd, og her lyder budskabet fortsat, at der skal arbejdes for dialog, beskyttelse og styrkelse af Arktisk Råd.

Vi må søge dialogen

Der er mange måder man kan søge dialogen i Arktis herunder med Rusland på, siger Hjalmar Dahl, der fremhæver arbejdet i Arktisk Råd. For eksempel blev der under Arctic Circle Assembly på Island afholdt møde mellem de seks oprindelige folks organisationer, der er permanente deltagere i Arktisk Råd som ICC er medlem af. Her lyder budskabet fortsat, at der skal arbejdes for dialog, beskyttelse og styrkelse af Arktisk Råd. 

– ICC’s delegerede opdaterede hinanden på en række forskellige områder og understregede behovet for at fortsætte og forbedre samarbejdet i Arktisk Råds arbejdsgrupper og øge vidensdeling om oprindelige folk til alle dele af Arktisk Råd, siger Hjalmar Dahl.

Arktisk Råd består af Canada, Kongeriget Danmark (inklusive Grønland og Færøerne), Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA. Dertil af seks organisationer, der repræsenterer oprindelige folk i Arktis.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS